Asterisk Live i København: Grundtvig – hvad kan vi bruge ham til i dag?
Årets første Asterisk Live i Emdrup byder på en livlig debat om Grundtvig. Hvad kan vi bruge – og ikke bruge – Grundtvig til i dag? Hvilke præg sætter han på pædagogikken, på skolen og på diskussioner om demokrati, frihed og folkelighed?
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
Festsalen (lokale A220), DPU, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV
Der vil være oplæg fra tre forskere med forskellige blik på Grundtvig efterfulgt af paneldebat og spørgsmål fra salen.
Tre blik på Grundtvig
Op og ned og op med Grundtvig
- Thomas Aastrup Rømer, lektor på DPU, Aarhus Universitet.
Grundtvig har, i vekselvirkning med oplysningsfilosofiske og reformpædagogiske bevægelser, sat et kraftigt præg på dansk pædagogik på mange forskellige måder. Denne indflydelse fik dog en brat afslutning med tankegodset bag skolereformen og læreruddannelsen, hvor især OECD og systemteori svingede med taktstokken. Thomas Aastrup Rømer argumenterer for, at der er brug for en genlæsning af landets pædagogiske grundtekster, herunder af Grundtvigs arbejde, hvis indhold minder om mange moderne tendenser i pædagogisk teori.
Etno- og/eller demokrati? Brug af N.F.S. Grundtvigs digt Folkeligheden (1848) som identitetspolitisk dannelse
- Claus Haas, lektor på DPU, Aarhus Universitet.
Interessen for Grundtvig som nationens landsfader er tiltaget 2000’tallet. På uddannelsesområdet har det bl.a. udmøntet sig i den danske stats kanonprojekt. Eksemplificeret gennem Grundtvigs digt Folkeligheden fra 1848, viser Claus Haas, at Grundtvigs rolle som landsfader er tvetydig og implicerer en prekær balance mellem to former for identitetspolitisk dannelse: Er tilhørsforholdet til den danske nation noget man frit kan vælge – eller hersker etnokratiet?
Pause med kaffe, te og kage
Det er ikke det, du umiddelbart kan forstå af Grundtvig, der gør dig klogere
- Jes Fabricius Møller, lektor på Københavns Universitet.
Grundtvigs betydning overvurderes ofte, ikke mindst fordi han bliver skåret til og omfortolket, så han passer ind i nutidig dagsorden, argumenterer Jes Fabricius Møller. Men Grundtvig skal forstås i sin historiske kontekst. Han svarede for det meste på spørgsmål, som ikke hører vores tid til. Det er det, der gør ham spændende. At studere Grundtvig er som at rejse til et fremmed land. Vi skal ikke studere Grundtvig, fordi vi genkender os selv i ham. Vi skal studere ham, fordi han er fremmed.
Paneldebat og spørgsmål fra salen