En karriere med sprog i EU?

Kom til informationsmøde med repræsentanter fra EU’s tolketjenester om karrieremulighederne i EU som tolk, oversætter eller sprogjurist.

06.02.2018 | Arts Kommunikation

Dato tir 06 mar
Tid 15:30 18:00
Sted Aarhus Universitet, lokale 1485-226

Foto: Colourbox.com

Sproglig mangfoldighed er et af Den Europæiske Unions vigtigste kendetegn. Det er en kerneværdi, der er med til at bevare de nationale identiteter og sikre et EU, der er tæt på borgerne.

Den sproglige mangfoldighed i EU giver også interessante karriereperspektiver for kvalificerede tolke, oversættere og sprogjurister.

På informationsmødet vil repræsentanter fra Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Den Europæiske Unions Domstol fortælle om de forskellige sprogtjenester og de arbejdsmuligheder de tilbyder ved EU-institutionerne.

Alle interesserede er velkommne.

Møde