Begge begivenhederne var startskuddet til skabelsen af forskellige musikvidenskabelige institutioner, miljøer, traditioner og måske ligefrem paradigmer: Selvom Schenkerteorien blev så succesfuld i anglo-amerikansk musikvidenskab, at den var en væsentlig faktor i institutionaliseringen af ’Music theory’ som selvstændig disciplin, har europæisk – og i særdeleshed dansk/aarhusiansk – musikvidenskab enten ikke beskæftiget sig med den eller taget aktivt afstand fra den. 

I denne forelæsning tager vi – trods 70 års skepsis – Schenkerteorien alvorligt for en stund og spørger, om en Schenkeranalyse kan åbne op for nye forståelser af værker? Kan den udfordre eller supplere vores gængse musikanalyser, herunder funktionsanalysen? I Cæciliaugens ånd vil vi, i en kombination af forelæsning og workshops, analysere Lacrimosa-satsen i Mozarts Requiem (Süßmayr’s færdiggørelse). 

Formålet er ikke kun at blive klogere på én af de mest indflydelsesrige musikvidenskabelige traditioner i det 20. og 21. århundrede, men også at sætte vores egen musikforståelse og analysetradition i perspektiv. Desuden reflekteres over Schenkerteoriens ideologiske bagage, som gør en analyse af Lacrimosa-satsen principielt problematisk. 

OBS: Medbring gerne kornoder!