Uddannelsesvidenskab. En kritisk introduktion
Fagligt arrangement med oplæg, diskussion og debat i anledning af bogudgivelsen.
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
Lokale D170, DPU, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV
Bogen 'Uddannelsesvidenskab. En kritisk introduktion' er det første forsøg på at beskrive den faglighed der rummes i bacheloren i uddannelsesvidenskab, men også den bredde og de overlap og modsætninger uddannelsen og feltet rummer. Fra introduktionen til bogen:
”Et uddannelsessystem er i ethvert samfund et af de centrale værktøjer til at udruste nye generationer til fremtidens usikre krav. (…) Hvilket samfund vil unge mennesker møde om 10, 20 eller 30 år, og hvilke indsigter og værktøjer skal de have med for at kunne klare sig i den fremtid? Uddannelsesvidenskab er et studie, der har til formal at kvalificere refleksioner over og evner til at navigere mellem disse bud og sikre, at simple (eller avancerede) økonomiske beregninger ikke bliver det eneste grundlag for et uddannelsestiltag eller -perspektiv, men også, at idealer som fx demokrati, frihed, bæredygtighed eller social lighed medreflekteres i uddannelsernes formål på en kvalificeret måde.”
En række af bidragyderne vil diskutere dette og deltage i debat og diskussion med hinanden og fremmødte.
Læs mere om bogen
Program
13:30:
Jonas A. Lysgaard & Oliver A. Tafdrup:
Hvorfor (en bog om) uddannelsesvidenskab?
14:00:
Jens Erik Kristensen:
Samtidsdiagnostik, videnspolitik og kritik
14:30:
Steen Nepper Larsen:
Skæve perspektiver på uddannelsesvidenskab
15:00:
Heidi Ibsen Zuschlag:
Uddannelsesvidenskab og uddannelsesvidenskabere i praksis
15:30:
Diskussion over kaffe/te
Pris: Deltagelse er gratis, men tilmelding senest 6/3-2018 er nødvendig pga. begrænset plads.