VIKINGETIDENS RINGBORGE: STATUS OG PERSPEKTIVER

MCH Seminar

04.05.2018 | Mia Korsbæk

Dato tir 22 maj
Tid 12:00 17:00
Sted Foredragssalen på Moesgaard

Gennem de seneste år har en række projekter bragt markant ny viden om flere af vikingetidens store ringborge. Påvisningen af Borgring ved Køge i 2014 har affødt et stort forskningsprojekt om denne nye borg. Siden da er der sket meget: nye udgravninger på Nonnebakken ved Odense afsløret nye detaljer om denne borg; store detektorafsøgninger og prøveudgravninger placerer Aggersborg i en ny landskabssammenhæng; geofysiske surveys og andre undersøgelser er gennemført eller planlagt på flere borge. Samtidig er de fem, store danske ringborge fra vikingetiden - Aggersborg, Fyrkat, Nonnebakken, Trelleborg og Borgring, under indstilling som UNESCO verdensarv. I samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og Museum Sydøstdanmark afholder Aarhus Universitet et forskningsseminar om ny viden om vikingetidens ringborge. Målet er at bringe en gruppe af førende specialister sammen og belyse den viden, som nye undersøgelser har bragt frem om borganlæggene Aggersborg, Fyrkat, Nonnebakken, Trelleborg og især Borgring, samt om beslægtede anlæg i udlandet.

 

PROGRAM

11:30. Ankomst, talere. Sandwich.

12:15 Velkommen

 

DEL 1: BORGRINGUNDERSØGELSEN – STATUS OG PERSPEKTIVER

12:30 Jens Ulriksen: Borgringprojektet 2016-18

12:50 Jonas Christensen: Udgravninger og resultater

13:10 Catherine Jessen: Geologien og vikingetidens landskab omkring borgen

13:30 Søren M. Sindbæk: Borgring og andre ringborge

13:50 Spørgsmål

14:00 Pause

 

DEL 2: VIKINGETIDENS RINGBORGE I NYT LYS   

14:20 Bjarne Henning Nielsen: Status og planer for Aggersborg.

14:40 Lars Nørbach: Fyrkat.

15:00 Mads Runge: Nonnebakken. 

15:20 Anne Christine Larsen: Trelleborg (TBC).

15:40 Paneldiskusion: Claus von Carnap-Borenheim, Anne Pedersen, Martin Segschneider

16:40 Else Roesdahl: sammenfatning.

 

Vel mødt – alle er velkomne.

Seminar, Arts, Arkæologi