Aldrig løses du af viljen til at lære
Knap 1100 nye studerende har netop taget hul på en bachelor- eller kandidatuddannelse på DPU, Aarhus Universitet. Læs institutleder Claus Holms velkomsttale: Aldrig løses du af viljen til at lære.
Sidst i august tog DPU imod 180 nye studerende på bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab, mens knap 900 gik i gang med en af de pædagogiske kandidatuddannelser.
I sin velkomsttale fortalte institutleder Claus Holm, at universitetets opgave er at drage omsorg for den enkelte studerendes vilje til at lære - ikke for de studerendes lykke- og sundhedstilstand.