Aarhus Universitets segl

Arkæologer finder berømt helligdom for Bona Dea

Et dansk-italiensk forskningsprojekt har fundet helligdom for den romerske gudinde "Bona Dea"ved den antikke Via Appia syd for Rom.

Bona Dea-helligdommen set fra syd (2018. Klik for større billede).
Marmorskulptur af Bona Dea Fundet i nærheden af helligdommen. Hd. 47 cm. Med tilladelse af: Bertolami Fine Arts, Auction 28, lot 71, Rom, siden 15. december 2016.

Helt exceptionelt har et dansk-italiensk forskningsprojekt fået adgang til lokaliteten Villa Santa Caterina ved den 13. milepæl ved den antikke Via Appia syd for Rom. Stedet var først ejet af Orsini-familien i 1800-tallet, senere af The Pontifical North American College, og siden 1978 anvendes den som kursusejendom i tilknytning til den katolske kirke. Inden for ejendommens rammer ligger resterne af en stor bygning, som ikke er blevet udforsket siden 1914, hvor den blev beskrevet som Clodius’ villa. 

Clodius (Publius Clodius Pulcher) var en berygtet romersk politiker, som 20. januar 52 f.Kr. blev myrdet netop ved 13. milepæl på Via Appia – ifølge Cicero lige ud for Bona Dea helligdommen. Cicero opfattede det som skæbnens ironi, for 10 år tidligere havde Clodius vanæret selvsamme gudinde i Rom. Kulten for Bona Dea var forbeholdt kvinder, men under festligheder for gudinden i 62, netop det år afholdt i Cæsars hus, havde Clodius udklædt som kvinde sneget sig ind blandt kvinderne, vistnok fordi han gjorde kur til Cæsars daværende hustru Pompeia. Clodius blev afsløret, og episoden er efterfølgende betegnet som Clodius-skandalen. Bygningen ved den 13. milepæl er derfor blevet identificeret som Clodius’ villa uden anden grund, end at Clodius blev myrdet netop her.

Med de dansk-italienske undersøgelser tegner der sig imidlertid et ganske andet men ikke mindre interessant billede. Det blev hurtigt klart, at de tidligere ejere havde foretaget visse ændringer af bygningen, som i grundtrækkene kan ligne en romersk villa med en imponerende stikvej fra Via Appia, et stort indgangsparti, et atrium med omkringliggende rum, herunder en latrin samt tre store cisterner og et peristyl, alt opført i en romersk byggestil, som kan dateres til omkring midten af 1. årh. f.Kr. MEN i det ene hjørne ligger en imponerende bygning opført i meget store delvist polygonale blokke i den lokale tuf. Såvel arkitekturen som keramikfund viser, at dette anlæg må gå helt tilbage til 4. årh. f.Kr. Selv om denne bygning foreløbigt kun er delvist afdækket, så kan den ganske enkelt ikke identificeres som en del af en villa. I stedet må det dreje sig om den omtalte helligdom for Bona Dea. 

Sammenligninger med de få identificerede Bona Dea helligdomme, f.eks. i Roms havneby Ostia, viser netop, at de er monumentale med mange rum, har rigelig adgang til vand samt at de kan indeholde en tempellignende struktur. Også fundene, herunder store opbevarings- og forrådskar, finder paralleller i andre helligdomme for Bona Dea.  


Fakta

Bona Dea (latin: den gode gudinde), er en romersk gudinde, hvis kult og natlige ritualer var forbeholdt kvinder. Hun var gudinde for frugtbarhed og helbredelse, men også mænd donerede gaver som tak for hendes tjenester. Hun havde flere helligdomme i Rom, som desværre kun kendes fra skriftlige kilder. Vi ved derfor endnu kun lidt om hendes helligdomme og kult, men med de dansk-italienske undersøgelser vil vi nu få bedre kendskab til en af Bona Deas store helligdomme.

Arbejdet udføres i samarbejde med de italienske arkæologiske myndigheder og huses af Accademia di Danimarca i Rom. De foreløbige resultater blev fremlagt og diskuteret på en velbesøgt workshop i Villa Santa Caterina 30. oktober 2018. 

Undersøgelserne støttes af Aarhus Universitet og Beckett-fonden.

Kontakt
Birte Poulsen
Institut for Kultur og Samfund
Mail: klabp@cas.au.dk

Consuelo Manetta
Institut for Kultur og Samfund
Mail: consuelomanetta@cas.au.dk 

Videre information: