Aarhus Universitets segl

Arts i kulturbyen

Åbningen af Aarhus som europæisk kulturhovedstad 2017 står lige for døren. Her kan du også møde en lang række forskere fra fakultetet, der holder oplæg om alt fra nyreligiøsitet over smag til reformationens betydning for nutidens samfund.

Foto af Joel Chester

Århundredets Festival – Europa 1950-2000 (3.-12. marts)

I 2017 er Aarhus Europæisk Kulturhovedstad, og Århundredets Festival er derfor er valgt til at være én af kulturårets tolv fuldmåner. Festivalen præsenteres af Folkeuniversitetet i tæt samarbejde med Aarhus Universitet og en lang række kultur- og uddannelsesinstitutioner. Den 3.-12. marts 2017 har festivalen i 10 dage fokus på EUROPA 1950-2000. Varm op til festivalen med professor i historie Thorsten Borring Olesen, der slår ned på emner som EF, jordskredsvalg og Maastricht-traktaten den 3. februar med oplægget DANMARK I EUROPA 1950-2000

Symposium om smag (4.-5. september)
Symposiet ”Creative Tastebuds” stiller nye spørgsmål om smag i mødet mellem naturvidenskab og humaniora. Hvilke forbindelser er der mellem kultur og hjerne, når det handler om smag? Symposiet præsenterer synspunkter fra førende personer fra den humanistiske og den naturvidenskabelige verden, og performere fra de kreative erhverv vil gå i dialog med forskerne og lave eksperimenter med publikum.

Læs mere

Gentænk Reformationen på Bispetorv (31. oktober)
På selve dagen for 500-året for Luthers teser vil Reformationens ånd genopstå på Bispetorv i Aarhus. Aarhus Universitet, Aarhus Domkirke og Folkeuniversitetet forvandler torvet og de omkringliggende bygninger til et 'gentænkningslaboratorium', Rethink Reformation, hvor du kan bidrage til at gentænke Reformationens teorier til visioner for verden i dag.  Efter eventen på Bispetorv er Aarhus Universitet vært for en international forskningskonference om Reformationens indflydelse på dansk og europæisk historie og nutidens samfund.

Læs mere

Læs mere om forskningskonferencen

Konference: Gentænk værdien af kunst og kultur (8.-11. november)
Aarhus Universitet vært for konferencen RE-Value – Gentænk værdien af kunst og kultur. Konferencen bliver afholdt i samarbejde med Aarhus 2017 og UNeECC (The University Network of the European Capitals of Culture). Konferencen tager udgangspunkt i spørgsmålet: Hvordan kan vi forstå og tale om værdien af kunst og kultur? Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017 giver en oplagt mulighed for se, hvordan kultur kan skabe forandringer i samfundet.

Læs mere

 


Fakta om den europæiske kulturhovedstad

Europæisk kulturhovedstad er et initiativ lanceret af EU's ministerråd i 1985 med det formål at bringe EU's befolkninger nærmere hinanden. Den europæiske kulturhovedstad udpeges hvert år af Rådet på grundlag af en henstilling fra Europa-Kommissionen. I 2017 er Aarhus europæisk kulturhovedstad.

Se hele programmet for Aarhus2017

Læs om AU’s samlede engagement i Aarhus2017