Marie Koldkjær Højlund har læst musikvidenskab og audiodesign på Aarhus Universitet, og da hun skulle skrive sin ph.d.-ansøgning havde hun en uventet, personlig oplevelse med lyd:

”Der skete det, at jeg selv kom akut på hospitalet. Og så vågnede jeg op efter operationen i total stilhed. Men stilhed er jo også et lydmiljø – der er aldrig helt stille nogen steder. Det var nærmest en atmosfære af stilhed,” fortæller hun.

Hun fik fat i en blyant og et stykke papir og skrev straks ned, hvad hendes oplevelse af atmosfæren på hospitalet var. Dermed blev emnet for ph.d.-projektet den subjektive oplevelse af støj. Atmosfæren kan ikke så nemt måles, men betyder meget for en patient eller pårørende på et hospital.

15 forskellige alarmer

I samarbejde med arkitekt Sofie Kinch, ph.d. fra Alexandra Instituttet, undersøgte Marie Koldkjær Højlund den lydlige oplevelse børn får, når de skal besøge pårørende på Neurointensivt Afsnit - Aarhus Universitetshospital.

”Pårørende tager meget tit ikke børn med. Noget af det mest skræmmende er lydmiljøet, fordi der er 15 forskellige alarmlyde per seng. Ud over det laver udstyret sugelyde og respiratorlyde. Det atmosfæreskift, der er fra det stille venteværelse og ind i sengestuen, gør at det er voldsomt for børn at være der,” forklarer hun.

Forskning viser dog, at det er bedre at tage børnene med på hospitalet, fordi de ellers sidder derhjemme og forestiller sig ting, der er endnu værre end virkeligheden.

Et lydmøbel i venteværelset

Marie Koldkjær Højlund og Sofie Kinch udviklede derfor et lyddesign til venteværelset i form af møblet Kidkit – et objekt på hjul sammensat af farvede skumbokse:

”I stedet for at lave lyddesign til rummet, har vi bygget alarmlyde ind i det her møbel, sådan at man kan spille på det. Når man trykker på knapperne siger de præcis de samme lyde som på sengestuen,” forklarer Marie Koldkjær Højlund.

Hør lydene her:

Når barnet skal ind på sengestuen, rulles møblet med og trækkes ud af stikket, så det ikke længere kan sige lyde. Til gengæld kan boksen foldes ud til en trappe, som børnene kan sidde på ved sengen.

Syng med på bip-lyden

Møblet stod på i venteværelset på Neurointensivt Afsnit på Aarhus Universitetshospital i ét år. Både børn og sygeplejersker udtrykte at møblet gjorde en forskel for dem.

”Sygeplejerskerne lagde vægt på at det var en slags kommunikationsredskab – det forbedrede kontakten imellem barnet og sygeplejersken. Det er en ting man kan tale ud fra, der skaber kontakt,” fortæller Marie Koldkjær Højlund.

Lydmøblet virkede især godt for en 8-årig dreng, der skulle besøge sin lillesøster på hospitalet:

”Han kommenterede direkte på oplevelsen af lyden – han syntes det var sjovt, at han havde hørt lyden og kunne genkende den inde på stuen. Og så sang han med på den! Så han har ændret lytning fra at høre noget alarmerende – til at det bliver et musikalsk element,” fortæller Marie Koldkjær Højlund.

Lyd i baggrunden

Pointen med lydmøblet er netop, at børnene vænner sig til alarmlydene allerede i venteværelset, så de ikke bliver bange for dem:

”Hvis vi bor ved siden af et eller andet med en bestemt lyd vænner vi os til det og overhører det, i mange tilfælde – det er baggrundslytning. Og så er der forgrundslytning, der gør, at vi kun kan fokusere på lyden, som fx bliver aktiveret af alle alarmerne på sengestuen. Idéen med møblet er, at børnene oplever lydene i deres eget tempo. De vælger selv hvordan de vil bruge lyden, og kan fx spille på det som et instrument. På den måde var tanken at man i nogle tilfælde kan flytte lydene fra den forgrunds-alarmerende lytning til baggrunden,” forklarer Marie Koldkjær Højlund.

At udvikle lyddesign

Det er ifølge Marie Koldkjær Højlund ikke meningen, at projektet skal foreslå en løsning på problemet med støj på hospitaler. Formålet er at opnå mere viden om lyddesign og hvordan man kan undersøge den subjektive oplevelse af lyd eller ”atmosfære” i et rum.

”Vi lytter ikke altid på samme måde, men det er ikke noget man lærer i skolen eller i normal designtænkning. Det er vigtigt for os at introducere en måde at arbejde med lyd på aktivt. Lyd behøver ikke kun være i form af information eller musik. Men der ligger et felt imellem, hvor man kan arbejde aktivt med lyd som et designmateriale, på linje med formgivning, farver og lys,” afslutter Marie Koldkjær Højlund.

 Til Forskerfight d. 24. september skal Marie Koldkjær Højlund fortælle om ph.d.-projektet på kun 4 minutter. Læs mere om arrangementet på Folkeuniversitetets hjemmeside

Yderligere information:

Titel på ph.d.-projektet: Lyd i dynamisk atmosfæredesign

Læs mere i tiddskriftet Journal of Sonic Studies 

Kontakt:

Marie Koldkjær Højlund, ph.d. i audiodesign ved Institut for Kommunikation og Kultur.

E-mail: musmkh@cc.au.dk