Danskfagets læremidler lever ikke op til fagets formål

Læremidlerne i dansk i grundskolen vægter det faglige indhold skævt og understøtter ikke fagets dannelsesmæssige formål. Det viser en ny undersøgelse fra DPU, Aarhus Universitet, der er den første af sin art i Danmark.

13.10.2017 | Vibe Abildtrup Middelboe

Faget dansk er både i Folkeskoleloven, i målene for faget og i fagets selvforståelse skolens helt store dannelsesfag. Men de læremidler, som lærerne bruger i faget, understøtter langt fra de dannelsesmæssige formål, som faget har. En ny undersøgelse fra DPU, Aarhus Universitet viser, at træning i formelle færdigheder vinder over selvstændig kritisk tænkning, når lærerne vælger materialer i dansk.

”De dannende elementer i danskfaget består blandt andet i, at man arbejder med selvstændig tænkning, fortolkning, diskussion og perspektivering. Det er også vigtigt, at man forbinder elevernes egen verden med den faglige verden, ligesom det at se Danmark - og dermed også danskfaget – som en del af en større, global verden, også er en del af dannelsen. De elementer er desværre stærkt nedtonede i de læremidler, som lærerne bruger mest,” siger Jesper Bremholm, der er adjunkt på DPU, Aarhus Universitet og en af forskerne bag en ny kortlægning af danskfagets læremidler.

De mest populære læremidler er ikke gode nok
Kortlægningen viser, at der er en meget stor mængde læremidler i brug i danskfaget - over 300 forskellige - men samtidig er der nogle få, der bliver brugt rigtigt meget.

”Vi har bedt et repræsentativt udvalg af dansklærerne angive i et spørgeskema, hvilke læremidler de har brugt de seneste måneder, og hvilke de mener, er de bedste. Vi kiggede derefter nærmere på de mest populære læremidler på de forskellige klassetrin og i de forskellige delområder af danskfaget. På den måde har vi fået tegnet et billede af faget, som det ser ud lige nu,” siger Jesper Bremholm.

”Konklusionen er desværre, at læremidlerne ikke i tilstrækkelig grad hjælper lærerne med at opfylde fagets overordnede, dannelsesmæssige formål, og de dækker heller ikke fagets forskellige indholdsområder på en afbalanceret måde,” siger han.

Træning af formelle færdigheder vinder over dannelse
Nedtoningen af de dannende aspekter sker til fordel for mere formelle færdigheder, og det billede gælder vel at mærke på tværs af klassetrin, fortæller Jesper Bremholm:

”Det er selvfølgelig forskel på materialerne i 0. og 9. klasse, men det store fokus på det træningsbaserede finder vi overalt i de mest populære materialer. Vi kan for eksempel se, at analysebegreber som intertekstualitet og fortællerformer har fundet vej til grundskolens læremidler i litteratur. De ser ud til at være sivet ned fra videnskabsfaget litteraturanalyse på universitetet og har tilsyneladende ret ureflekteret og ufiltreret fundet vej til folkeskolens læremidler. Det bliver meget begrebstungt og formelt.”

Faglighedsdiskurs og vaner er mulige årsager
Hvorfor lærerne i så høj grad vælger at anvende læremidler med fokus på det træningsmæssige, kan forskerne ikke sige med sikkerhed, men Jesper Bremholm mener, at en del af forklaringen skal findes i den faglighedsdiskurs, der er fremherskende i disse år.

”Måske forveksler lærerne faglighed med begreber. Det at forholde sig selvstændigt og kritisk til fagets indhold bliver tilsyneladende ikke anset for fagligt. Det er ret paradoksalt,” siger han.

Han mener også, at der kan være et element af tryghed og vane forbundet med at undervise ud fra materialerne.

”Alt andet lige er det lettere at give eleverne et selvinstruerende materiale, hvor de kan sidde og øve sig i nogle færdigheder, frem for at styre en klassesamtale på et højere niveau, hvor eleverne skal reflektere og tage selvstændig stilling. Det kræver måske heller ikke så meget forberedelse – noget, som lærerne jo ikke har så meget tid til i dag,” siger Jesper Bremholm.

Fagfællebedømmelse kan være en løsning
Men hvad kan man gøre for, at de læremidler, der bliver brugt, dækker hele fagets formål?

”Lærerne i undersøgelsen tilkendegiver, at de selv har indflydelse på, hvilke læremidler, der bliver købt, og at de er godt tilfredse med dem. Og da forlagene jo har en forretning, de skal drive, udgiver de de materialer, der er efterspørgsel på. Og det er et problem,” mener Jesper Bremholm.

”Enhver kan i dag udgive et analogt eller digitalt læremiddel, og det stiller vi os som fagfolk kritiske overfor. For hvem er garant for, at læremidlerne har en tilstrækkelig faglig og didaktisk kvalitet?” spørger han.

Forskerne foreslår, at man overvejer at indføre fagfællebedømmelse af læremidler i Danmark, sådan som det sker med publikationer i forskningsverdenen.

”Det kunne så være skolelærere, undervisere på professionshøjskoler, forskere og konsulenter fra Centre for Undervisningsmidler, der vurderede materialerne ud fra deres pædagogiske og didaktiske kvalitet og ud fra fagets mål,” siger Jesper Bremholm.

 

De 10 bedste læremidler ifølge dansklærerne

 

 

Fakta

  • Der er 315 didaktiske læremidler i brug i dansk totalt set - læremidler kan fx være bøger, portaler eller opgavemateriale.
  • De mest brugte læremidler i indskolingen er ”Den første læsning” og ”Fandango”.
  • På mellemtrinnet dominerer ”Fandango”.
  • I udskolingen er dansk.gyldendal.dk mest anvendt.
  • Der er en digitalisering af faget i gang. De digitale læremidler adskiller sig imidlertid ikke afgørende fra de analoge hvad angår det faglige indhold og dannelsesaspektet.

Om undersøgelsen

  • Undersøgelsen er et mixed methods-studie, der kombinerer en kvantitativ tilgang med en kvalitativ.
  • 650 lærere har deltaget i den kvantitative del af undersøgelsen.
  • Kortlægningen viser danskfaget set gennem dets læremidler. Hvordan læremidlerne bliver brugt i undervisningen, planlægger forskerne at undersøge i et kommende projekt.

Yderligere information

Kontakt
Jesper Bremholm
Adjunkt, DPU, Aarhus Universitet
Mail: jolm@edu.au.dk
Mobil: 9350 8143

Grundskole, Didaktik, Dansk/læse/skrive, Folkeskole, Undervisning