Aarhus Universitets segl

Erfarne og nye lærere udveksler viden om digitale kompetencer

En essentiel del af det igangværende DiDaK-projekt i gymnasieskolen er at dele de udviklede pædagogiske formater med kolleger og fagfæller. Det blev der konkret taget hul på på workshoppen 9. august, hvor skoleledere fra de deltagende skoler stod for slagets gang, og hvor nye deltagere blev budt velkommen.

Endnu flere end sidste gang mødtes DiDaK-projektets deltagere til den tredje workshop i en sommervarm konferencesal. Flere, da et nyt hold lærere fra de deltagende skoler var med for første gang sammen med både ledere og erfarne lærere fra de deltagende skoler. Formålet var at få spredt nogle af de erfaringer, som de første undervisere har gjort sig, videre ud til kolleger på tværs af skoler.

De fem skoler har indtil nu arbejdet med konkrete aktioner i klasserummene ude på skolerne. Dermed indarbejdes de fire kompetencer, som DiDaK-projektet arbejder med, på mange forskellige måder, der er tæt knyttet til specifikke praksisser.

Læs mere om de fire kompetencer her.

I Viborg har man eksempelvis fra start haft et forholdsvist smalt fokus på notetagning og kurateringen af noter. Ifølge Ole Mortensen, Uddannelsesleder og Lektor på Viborg Gymnasium & HF har det været nøglen for dem, “selvom det lyder lidt banalt”. Lærerne har blandt andet lavet aktioner med analog vs. digital noteskrivning og har introduceret eleverne til OneNote. Udfordringen er nu at få bredt det ud til flere fag og på hele skolen.

Generiske formater skal skabe forandringer

Et centralt spørgsmål for alle projektets deltagere på dette tidspunkt i processen er, hvordan de helt konkrete aktioner ude i lærernes praksis kan knyttes til nogle generiske pædagogiske formater, som kan bruges på tværs af fag og hold.

“Et pædagogisk format er ikke en opskrift. Det er heller ikke forstået som et helt undervisningsforløb, men i stedet en måde at lave erfaringsopsamling mellem underviserne i en form, der kan gå på tværs af forskellige niveauer eller fag. Formaterne skal dermed både være generiske, men også specifikke på de elementer, som er vigtige for at benytte den samme pædagogiske tilgang som forfatterne af formaterne,” fortæller Christian Dalsgaard, Lektor på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier.

Forskerne i projektet har siden forrige workshop arbejdet videre med deltagernes pædagogiske formater og sammenfattet alle i en model med i alt tolv pædagogiske formater delt op i forhold til de fire kompetenceområder, som projektet tager sit udgangspunkt i.

“Det er meningen, at de nye deltagere skal forholde sig til de tolv generiske pædagogiske formater og se, om de giver mening som et redskab for udarbejdelse af aktioner i de enkelte klasser og de specifikke fag. Men det kan også være, at der mangler lige netop det format, som passer til underviserens kontekst. Når det er sagt, så er det naturligvis meningen, at de tolv fundne formater skal forsøges forfinet, så det er brugbare i så mange undervisningssituationer som muligt,” fortæller Mette Boie, videnskabelig assistent på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, der udfører DiDaK.

Skoleledere deltager aktivt

I konferencesalen er det lederne, som lægger ud med at præsentere, hvad der er foregået ude på skolerne siden sidst. Den aktive ledelsesinvolvering er en vigtig del af DiDaK-projektet, og ifølge Ole Mortensen, uddannelsesleder og lektor på Viborg Gymnasium & HF, er netop ledelsesforankringen det, som gør DiDaK-projektet anderledes. Han giver udtryk for, at det også for skolelederne er meningsfuldt at mødes med andre, som sidder i den samme stol.

“Det er mange af de samme ting, som gymnasieskolerne på tværs oplever er udfordringerne og barriererne, når vi taler om digitale kompetencer. Det er også de samme mål og krav om digitale kompetencer, som de forskellige uddannelser har,“ fortæller han.

Også uddannelsesleder på Køge Gymnasium, Sigrid Egeskov Andersen, giver udtryk for ledelsens interesse i at være en aktiv del at projektet.

“Eleverne lærer ikke noget ved at blive mødt af digital dannelse én gang i et modul – man bliver nødt til at træne det løbende. Derfor er vi meget interesserede i at få træningen i digital dannelse ud i fagene, fordi der tror vi på, at man kan skabe reel forandring,” fortæller hun.

Digitale kompetencer skal skabes i konkrete praksisser

Tydeligt bliver det også i løbet af dagen, at arbejdet med digitale kompetencer knytter sig tæt til helt dagligdags elementer i undervisningen og meget konkrete praksisser. Notetagning er et eksempel som nævnes af mange, men også feedback, samskrivning og elevpræsentationer er emner, som mange af lærerne har taget udgangspunkt i.

Notetagning er et interessant emne, idet underviserne kommer ind i rum, hvor eleverne selv har taget valget omkring, hvordan de bedst kan huske pointerne fra timerne og eksempelvis kemiforsøgene eller den islandske saga. Brugen af teknologien OneNote og samarbejdsformer omkring noterne er desuden et tema, som flere af deltagerne er interesserede i at arbejde med og udvikle.

Tjenesten Peergrade er en anden teknologi, der er blevet anvendt. Det har ifølge nogle af deltagerne været ganske motiverende at lade eleverne hjælpe hinanden i stedet for udelukkende selv skulle give feedback. Dog er de ikke alle i mål med kvaliteten af feedbacken og ikke mindst at udvikle en god kultur for peer-feedback.

Målet med DiDaK-projektet er at udgive materiale på baggrund af de kondenserede pædagogiske formater – men også konkrete praksiseksempler fra den virkelighed, som de udspringer af. Materialet skal også indeholde beskrivelser af gode dilemmaer til bl.a. informationssøgning eller konkrete opgaveformuleringer fra en undervisers praksis. Dette materiale vil forhåbentligt have potentiale til at inspirere flere lærere og ledere på nye skoler, som kan sætte sig ind i de pædagogiske formater og anvende dem i deres kontekst. Arbejdet med at vidensdele de gode erfaringer og brugbare formater kan på den måde fortsætte efter selve projektet med udgangspunkt i digital dannelse er afsluttet.

Læs mere: