66 ledere fra 15 gymnasieskoler landet over har nu gjort deres første erfaringer med observationer af undervisning og didaktisk reflekterende samtaler med lærere om praksis. For mange har det skærpet opmærksomheden på de potentielle udfordringer der er, når man som leder træder ind i lærerens undervisningsrum. Særligt fremhæver de deltagende ledere, at det kan være svært at forblive i den undrende rolle, som tilgangen i FPL-projektet fordrer.

“Man ledes hurtigt ind i en lederrolle, der har svar i højere grad end spørgsmål - grundet vores daglige roller som ‘nursere’ og problemløsere. Det var svært ikke at ryge over i den mere klassiske vurderende rolle,” fortæller en leder, og en anden fremhæver: “Det kan være svært at afholde sig fra at gå i løsningsmode i samtalerne med lærerne. Dog er fordelen ved projektet, at der sættes en konkret ramme for en samtale om didaktiske overvejelser og de faktisk gennemførte aktioner, det skaber rum for gensidig refleksion.”

Spørgsmål frem for svar

Netop disse overvejelser er vigtige, mener Lea Lund, Ph.D., Adjunkt på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, og projektansvarlig på FPL-projektet. Hun påpeger dermed, at det er afgørende for lederen at blive i den spørgende rolle. “Kun ved at blive ved med at spørge til lærerens hvorfor, og ikke blot hvordan, opnår man den egentlige intention med konceptet, som er øget didaktisk refleksion over undervisningen. Hermed mindskes også risikoen for, at lærerne oplever observationen som kontrol eller evaluering, hvilket er en bekymring, som går igen hos deltagerne,” uddyber Lea Lund.

“Det undrende element er helt sikkert sundt, når man bliver mere trænet i at fastholde det. Det kræver et særligt tillidsforhold og en i situationen ophævelse af det asymmetriske kommunikationsforhold at få lærerne til at sætte sig selv på spil og komme lidt ud på kanten,” siger en af de deltagende ledere efter at have gennemført den første observationsrunde og samtale med lærerne.

Lederen ser noget andet end kollegaen

En anden overvejelse, som træder tydeligt frem ude på skolerne handler om, hvorvidt det skal være lederen, der observerer og skaber dialog om undervisningen, sådan som det er konceptet i FPL-projektet. Flere har ude på skolerne talt om muligheden for at lade kolleger observere hinandens undervisning. Her ser de nemlig også et potentiale for at styrke det professionelle læringsfællesskab lærerne imellem og give rum til sparring og erfaringsudveksling.

Disse overvejelser er kun positive, mener Lea Lund: “At lederne ser fordelene ved at observere undervisning og gerne vil brede konceptet ud, sådan at kollegaer også observerer hinanden, er kun positivt. Det viser, at lederne kan se meningen med observationen og den didaktiske refleksion, som jo er hele grundidéen og desuden et bærende element i udviklingen af skolen som et professionelt læringsfællesskab”

Ifølge Lea Lund giver det god mening både at lade ledere og kolleger observere hinanden, fordi de to ting kan noget forskelligt. Og den pointe er mange af lederne enige i. De ser nemlig også nogle særlige fordele ved, at det er lederen, der foretager observationen.

“En kollega er ofte fra samme klasse og kender derfor eleverne, hvilket kan gøre observationen mindre objektiv, fordi man som lærer allerede ser eleven i en rolle - også selvom man prøver ikke at gøre det. Som leder kan man forhåbentlig fokusere mere på læringen uden de personlige referencer til eleverne, og det gælder vel også ift. læreren, da det er undervisning og læring der er i fokus - altså på analyse- eller metaniveau,” fortæller en af lederne.

Pilen peger begge veje

Flere peger også på den fordel, det er for lederen selv at få lov at komme helt tæt på undervisningen. At pilen peger begge veje, og også giver lederen et udviklingspotentiale, er netop en central pointe i FPL-projektet. Og det vinder genklang blandt deltagerne:

“Det er en fordel, at lederen får et kig ind i maskinrummet, ser hvad lærere kæmper med i klasserummet og oplever den fagligt didaktiske refleksion, som lærergruppen har. Det kan også være en anledning for læreren til at blive set - og skabe en kontakt mellem lærer og leder, som måske kan bruges af begge parter, når en udfordring for læreren opstår. På den måde giver det en stærkere forbindelseslinje,” lyder det blandt andet fra en deltager.

De mange refleksioner peger også frem i projektet og understøtter, at lederne raffinerer deres måde at spørge kvalificerende ind på, når de gennemfører de kommende samtaler med lærerne.

Læs mere