Aarhus Universitets segl

Guide: Arbejd med problemformulering i din undervisning

Det kan være udfordrende at udforme en klar og præcis problemformulering, men ikke desto mindre er det grundlæggende for, at dine studerende skriver gode opgaver. Heldigvis er der råd for, hvordan du hjælper dine studerende til at skrive de gode problemformuleringer og bruge dem som afsæt til opgaver. Få nogle af dem her.

Foto: AU Kommunikation

Problemformuleringer og opgaveskrivning er drilske størrelser, og mange studerende ser dem som udfordringer gennem hele deres studietid. Det er både frustrerende for de studerende, der gang på gang løber panden mod en mur, og for dig som underviser. Derfor er det værd at bruge tid på at introducere de studerende til, hvordan de kan lave gode gode problemformuleringer og let komme i gang med at skrive en opgave.

Formulér problemet

Mange studerende ved godt, at problemformuleringen er vigtig og sætter rammen for den akademiske opgave. Til gengæld står det ikke altid klart for de studerende, hvordan de skal udforme problemformuleringen, så den lever op til de specifikke krav, der gør sig gældende i en akademisk kontekst.

De krav kan du som underviser med fordel kommunikere klart til dine studerende som en del af din undervisning. Herunder finder du en liste over fokuspunkter til kvalitetssikring af problemformuleringer, som du kan tage udgangspunkt i.

1. ER DEN FAGLIGT RELEVANT?
Relaterer den sig til din uddannelse samt det specifikke fag?
Relaterer den sig til et overordnet emne?
Giver den en tydelig afgrænsning af emnet?
 
2. BYGGER DEN PÅ DIN EGEN UNDREN?
Er det tydeligt, at dit spørgsmål udledes af en undren over noget, der ikke stemmer eller mangler at blive undersøgt?
 
3. HAR DEN ET KLART HOVEDSPØRGSMÅL?
Det skal være tydeligt, hvad dit hovedspørgsmål er.
Kan hovedspørgsmålet eventuelt udfoldes yderligere i 3-5 undersøgelsesspørgsmål?
 
4. ER DEN MULIG AT SVARE PÅ?
Den skal være instrumentaliserbar, altså mulig at undersøge med de metoder og den tid du har til rådighed samt opgavens type og længde.
Er den til at konkludere noget på?
 
5. ER DEN SPROGLIGT PRÆCIS?
Den skal være enkelt formuleret, letlæselig og have et klart sprog.
Den skal have et åbent spørgsmål og gerne enten spørge med hvordan eller hvorfor.
 
6. ER DEN KLART FREMHÆVET?
Det skal være nemt for læseren at finde din problemformulering, evt. ved hjælp af en anden typografi eller anden visuel markering.
 
7. KAN DEN BRUGES SOM STYRINGSREDSKAB?
Den skal indikere, hvad opgaven styres ind efter.
Lægger den eksempelvis op til specifik brug af metode, empiri eller teori?


Hent tjeklisten som handout


Skriv nu og justér problemformuleringen undervejs

Så snart problemformuleringen er nogenlunde på plads, kan opgaveskrivningen gå i gang. Og jo før jo bedre. Mange studerende lader sig stoppe, hvis ikke de føler sig helt sikre på, hvad der nøjagtigt skal stå i de enkelte afsnit, delafsnit og sætninger. Men det er vigtigt, at du som underviser gør klart for de studerende, at det ikke altid er klogt at vente med at skrive, til åbenbaringen har fundet sted.

Skrivning er også et redskab til tænkning, og ved at hjælpe dine studerende i gang med at skrive tidligt, tvinger du dem til at nedfælde tanker på papir, hvilket ofte giver dem flere idéer at arbejde med og ikke mindst tekst, som kan bruges i den endelige opgave. Det tidlige skrivearbejde gør den studerende i stand til at genbesøge og skærpe problemformuleringen, så den bedre kan fungere som rettesnor i den videre proces.

Hvis du vil arbejde med skrivning i undervisningen eller henvise dine studerende til nogle konkrete redskaber, som kan få skriveprocessen i gang, kan du implementere en af de nedenstående metoder i din undervisning eller bruge dem som rammesatte studieaktiviteter:

 NONSTOPSKRIVNING er hurtigskrivning uden afbrydelser, hvor du bruger skrivningen som et redskab for tænkningen. Det er en metode, der kan hjælpe dig til at producere tekst på en koncentreret og effektiv måde – når som helst og uden først at være inspireret. Nonstopskrivning kan bruges til:

at komme i gang med at skrive tidligt i processen.
at forhindre og fjerne skriveblokeringer.
at give teksten fokus.
problemløsning undervejs i skrivearbejdet.
 
Læs mere om nonstopskrivning her og prøv AU Studypedias interaktive øvelse til nonstopskrivning
TERNINGEMETODEN er et godt redskab til at generere nye idéer, producere stof til din akademiske opgave og komme i gang med at skrive. Terningemetoden bygger på en idé om, at man kan undersøge et emne ved at se på det fra forskellige synsvinkler, og det er en effektiv måde at få nye idéer og erkendelser på. Ved at gå systematisk frem og tage én synsvinkel ad gangen, kan man få nye idéer og flere perspektiver på sit emne.
Metoden opstiller seks forskellige synsvinkler, som du kan anlægge på dit emne, og kan bruges til:
 
At få alle idéer - både de gode og de dårlige - med tidligt i arbejdsprocessen og på den måde komme ind på emnet.
At afklare hvad det mest interessante ved dit emne er, og dermed hjælpe dig med at lave en problemformulering.
At komme i gang med beskrivende, analyserende og argumenterende opgaveafsnit.
At give nye idéer eller vinkler på et emne, hvis du er kørt fast.
At give dig mulighed for at nuancere det, du allerede ved, og dermed give dig nyt stof at arbejde med.

Prøv terningemetoden her

Læs mere: