Hvordan kan pædagogik forebygge bandekriminalitet?

Hvordan kan ungdomsklubber og fritidspædagogik forebygge kriminalitet og bevægelser ind i bandegrupperinger ved at skabe positive fællesskaber blandt børn og unge i udsatte boligområder? Det er fokus for et nyt forskningsprojekt, der starter på DPU, Aarhus Universitet.

09.10.2018 | Knud Holt Nielsen

”Børn og unge i udsatte boligområder, som søger ind i bandekriminalitet, leder efter fællesskab og en form for anerkendelse. Det var et gennemgående træk, da jeg for et par år siden gennemførte en undersøgelse blandt unge bandemedlemmer. Det er derfor væsentligt at få undersøgt, hvordan man kan skabe andre stærke fællesskaber og på den måde forebygge, at nogle børn og unge bevæger sig ind i kriminelle og voldelige bandegrupperinger”, siger Kirsten Elisa Petersen, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet og leder et nyt forskningsprojekt om fritids- og ungdomsklubbers betydning i udsatte boligområder.

Et alternativ til gadens fællesskaber

Ungdomsklubber og andre fritidspædagogiske institutioner har i mere end 60 år spillet en væsentlig pædagogisk rolle. Fokus har været på at nå børn og unge gennem deres egne interesser og skabe en mulighed for at de kan udfolde sig og finde positive fællesskaber. Men samtidig har der fra starten været et klart forebyggende perspektiv.

”Da klubberne og fritidspædagogikken i sin tid voksede frem, var det fordi, der kom et stærkere fokus på overgangen fra barn til voksen, og der var en udbredt nervøsitet for, at hvis børnene og de unge kun var henvist til gadens fællesskaber, så kunne de forfalde til kriminalitet. Der var i stedet brug for indsatser, der kunne give børn og unge positive udfoldelsesmuligheder og modvirke mistrivsel”, siger Kirsten Elisa Petersen, og fortsætter:

”Der er årtiers praksiserfaringer med brugen af fritidsklubber og ungdomsklubber som en del af en forebyggende indsats i f.eks. udsatte boligområder, men der er ikke forsket meget i, hvordan de pædagogiske indsatser tilrettelægges, og hvordan de opleves af børnene, de unge og deres forældre.”

Pædagogiske praksiserfaringer og unges perspektiver

Forskningsprojektet ser specifikt på forebyggelsesindsatsen over for unges bevægelser ind i kriminalitet og bandegrupperinger, og det skal gennemføres i klubber og væresteder for børn og unge i tre forskellige udsatte boligområder i Danmark. Der er et fokus på de 10-18 årige, som bredt set er den periode, hvor vi fra både den nordiske og internationale forskning ved, at nogle børn og unge er i risiko for at bevæge sig ind i kriminalitet.

Forskerne vil udføre observationsstudier og dybdegående kvalitative interviews med børn og unge, forældre, pædagoger, repræsentanter for boligforeningerne, socialforvaltningerne og andre aktører.

”Det er nødvendigt at få en dybere indsigt i, hvad det er for pædagogiske opgaver, man står med, når det handler om børnene og de unge i de her områder, og hvordan man løser dem”, siger Kirsten Elisa Petersen, der slutter:

”Udgangspunktet er de pædagogiske praksiserfaringer og ikke mindst at få børnenes og de unges perspektiver frem. Hvordan oplever de indsatserne? Hvad er meningsgivende for dem? Og hvordan kan vi bruge den viden i et større perspektiv, når det handler om at udvikle indsatser, der kan forebygge børns og unges bevægelser ind i f.eks. kriminalitet og bandegrupperinger?”

Om projektet

”Fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn og unges fællesskaber i udsatte boligområder” gennemføres af en forskergruppe ved DPU, Aarhus Universitet.

Forskningsprojektet er finansieret af BUPLs forskningsfond og gennemføres i perioden fra september 2018 til september 2019.

Arts, Socialpædagogik, Ghetto, bande, marginalisering, radikalisering, Social udsathed/arv, Pædagoguddannelse/profession