Aarhus Universitets segl

Millionbevillinger til tre idérige forskere

Det Frie Forskningsråd har finansieret nye forskningsprojekter for en samlet sum af 633 millioner kroner. Tre forskningsprojekter fra Institut for Kommunikation og Kultur er blandt dem, der har fået tildelt millionbevillinger.

For at fremme kvaliteten og udvikle samarbejdet i dansk forskning uddeler Det Frie Forskningsråd DFF-Forskningsprojekter til en eller flere forskere, der ønsker at undersøge vigtige videnskabelige spørgsmål, som udspringer af forskernes egne idéer. Et DFF-Forskningsprojekt er kendetegnet ved en klar og afgrænset problemformulering, hvor forskningsaktiviteterne er af høj international kvalitet. 
Bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen siger i en pressemeddelelse fra Det Frie Forskningsråd:

- Det er kendetegnende for de projekter, vi investerer i, at forskerne har et dybt samfundsansvar og en stor idérigdom. Det gælder udnyttelsen af de teknologiske muligheder, så vi får de absolut nyeste idéer og landvindinger ud at arbejde i forskningsmiljøerne. Og det gælder inden for etik og kultur, hvor forskerne kerer sig om forandringen af vores velfærdssamfund i lyset af blandt andet den teknologiske udvikling og økonomisk ustabilitet.  

Fra Kunst over litteratur til sprog

Læs her om de tre forskningsprojekter fra Institut for Kommunikation og Kultur, der er blevet tildelt midler. 

Karina Lykke Grand, lektor i Kunsthistorie

Projekttitel: Art and the Formation of National Identities in Denmark

Bevilget beløb: 5.618.406 kr.   

Om projektet: Projektet vil undersøge forholdet mellem kunst og etableringen af forskellige nationale kulturelle identitetsopfattelser i 1800-tallet. Gennem empiriske undersøgelser af periodens 1) kunst, 2) masseproducerede billeder, 3) udstillinger og 4) korrespondancer mellem kunstnere, politikere og meningsdannere, vil vi afdække, hvordan cirkulationer af kunst i samfundet påvirkede de politiske niveauer, og hvordan kunsten herigennem fik indflydelse på etableringen af forskellige nationale identitetsopfattelser. Hvordan påvirker denne brydningstid mellem enevælde, kosmopolitisk udsyn, nationalstatsligt perspektiv og folkestyrets indførelse os i dag? Projektets overordnede tese er, at der i 1800-tallets Danmark eksisterede flere opfattelser af dét at være dansk, hvilket bl.a. resulterede i udtalte grupperinger og konflikter om nationen, men at denne flerhed har fortonet sig i nutidens enhedsprægede opfattelse af, hvad der var tidens danske nationale identitet.

 

Lis Møller, lektor i litteraturhistorie

Projekttitel: Medievalism in Danish Romantic Literature Projekttitel
Bevilget beløb: 
 5.901.584 kr.

Om projektet: Ordet ‘romantisk’ betyder egentlig ‘middelalderligt’, og fascinationen af middelalderen og middelalderlitteraturen er et kendetegn for den såkaldt romantiske litteratur. Også i Danmark genopdagede man den litterære og kulturelle arv fra middelalderen. Middelalderlitteratur blev (gen)udgivet og nylæst, og fremtrædende danske romantiske digtere og forfattere genbrugte motiver og fortællinger hentet fra middelalderen – eller opfandt selv ’middelalderlige’ universer. Projektets hensigt er at skrive denne danske middelalderismes litteraturhistorie. Vores påstand er, at en litteraturhistorisk fremstilling, der har middelalderismen som rød tråd, vil ændre det billede af den danske romantik, som tidligere litteraturhistorier har tegnet. 

Morten H. Christiansen, professor 
Projekttitel: The Puzzle of Danish 
Bevilget beløb: 
5.789.302 kr.

Om projektet: Det er usædvanligt svært at lære at snakke dansk, selv for danskere! Det danske sprog har en særlig lydstruktur, der ofte gør begyndelsen og slutningen af ord utydelig. Dette er tilsyneladende årsagen til, at danske børn er forsinkede i tilegnelsen af deres modersmål sammenlignet med beslægtede sprog (f.eks. norsk og svensk), og også voksne synes at kræve mere tid til at forstå hinanden. Disse observationer adskiller dansk fra de fleste, hvis ikke alle, andre sprog i verden og stiller spørgsmålstegn ved en helt grundlæggende teoretisk antagelse: at alle sprog er lige lette at lære og bruge. Nyere forskning har givet os et første indblik i danske børns vanskeligheder med at tilegne sig sproget, men vi ved kun meget lidt om konsekvenserne for voksne danskeres sprogbrug. Gennem en række psykolingvistiske eksperimenter vil vi teste, hvad danskere hører og forstår, samt hvordan de kommunikerer med hinanden. Vi vil sammenligne dansk med norsk, som er et tæt beslægtet sprog med en mere distinkt lydstruktur.