Aarhus Universitets segl

Millioner til excellent ny forskning

Danmarks Frie Forskningsfond uddeler 750 millioner kroner til excellent ny forskning. Blandt bevillingsmodtagerne er to kvindelige professorer - Mary Hilson og Eve-Marie Becker.

Danmarks Frie Forskningsfond uddeler årets suverænt største pose penge til fri forskning og investerer i flere nyskabende forskningsprojekter - herunder også to forskningsprojekter ved Institut for Kultur og Samfund.

Professor Eve-Marie Becker
Institut for Kultur og Samfund - Gammel og Ny Testamente, fag  

 

Projekttitel: 
Epistolary Visions of Transformational Leadership (EVTL): Cicero - Paul - Seneca

Om projektet:
I årtusinder har brevskrivning været et kraftfuldt instrument, hvormed mennesker har styret litterær kommunikation og fællesskaber på tværs af tid og rum. Tre brevskrivere fra den sene romersk republikanske og tidlige imperiale tid – Cicero, Paulus, Seneca – anvendte den styrende og regulerende kraft i brevskrivning i politisk og administrativt øjemed med enorm påvirkning på den senere kulturhistorie. Inden for moderne management-teori anvendes i dag teorien ”Transformational Leadership”, der tager udgangspunkt i, hvordan og hvorfor ledere er i stand til at motivere folk til at yde deres bedste og tilsidesætte egne interesser i en stræben efter et højere gode. Der skelnes mellem fire typer adfærd: a) udviklingen af en fælles vision, b) lederens ageren som rollemodel, c) visioner for intellektuel stimulering, og d) hensyntagen til og styring af individuelle behov. Inden for denne begrebsmæssige ramme vil vores projekt undersøge, hvordan Cicero, Paulus og Seneca – i deres egen tidslige kontekst og indbyrdes sammenlignet – anvendte brevskrivning som et redskab til at udøve, hvad vi i dag kalder ”transformational leadership.”

Bevillingsstørrelse:
5.900.673 kr.


 

Professor Mary Katherine Hilson 
Institut for Kultur og Samfund - Historie, fag

Projekttitel: 
Nordic model(s) in the global circulation of ideas, 1970-2020

Om projektet:
Ideen om en særlig ’nordisk model’ har gennem længere tid spillet en vigtig rolle for omverdenens syn på og forståelse af de fem nordiske lande. Særligt i de seneste år i kølvandet på den globale finanskrise har den nordiske model som betegnelse fået en bemærkelsesværdig renæssance, der fortsat tiltrækker opmærksomhed fra politikere på både højre- og venstrefløjen rundt om i verden. Men hvad er den nordiske model egentlig? Formålet med dette projekt er at kortlægge og analysere, hvordan forestillinger om ’nordiske modeller’ er blevet diskuteret og anvendt i forskellige internationale sammenhænge i perioden fra 1970 til 2020. Hvornår og hvor begyndte man at tale om en ’nordisk model’? Hvad betyder den nordiske model i forskellige regioner, og hvordan har ideen om en nordisk model ændret sig over tid? Hvorfor tiltrækker de nordiske lande og den nordiske model så stor international interesse? Gennem en grundig analyse af materiale fra to vigtige sprogområder – det engelske og fransk – vil vi undersøge indholdet i og indflydelsen af ideer om én (eller flere?) ’nordiske modeller’ inden for forskellige politikområder. I en periode med stigende antiglobalisme, nationalisme og populisme vil vi gerne undersøge, hvordan historien om et specifikt nordisk bidrag til velfærdsstaten, progressiviteten og demokratiet er kommet i cirkulation globalt siden slutningen af 1960’erne.

Bevillingsstørrelse: 
5.900.673 kr.