’Du må ikke slå’. ’Du skal sige, når du bliver vred’. Når et barn starter i vuggestue, træner det pædagogiske personale fra dag ét barnets evne til at sætte sig ind i andre børns perspektiv og udtrykke følelser fremfor at reagere aggressivt.

Det forklarer lektor i pædagogisk antropologi ved DPU, Aarhus Universitet Eva Gulløv i det seneste nummer af DPU’s magasin Asterisk, som udkommer i dag d. 6. juni.

Hun pointerer, at opdragelse ikke længere blot er en sag for mor og far, men også for de mange tusinde daginstitutioner hvor børn i gennemsnit tilbringer otte timer dagligt.

Den institutionelle opdragelse handler først og fremmest om, at lære børn at indgå i fællesskaber. Men der er klare rammer for, hvad der er rigtige og forkerte fællesskaber, når børnene senere kommer i skole og starter i SFO, klub og til spejder, svømning, fodbold etc., påpeger Sally Andersson, der har forsket i samværets flertydighed og er lektor i pædagogisk antropologi ved DPU, Aarhus Universitet.

”Idealet er, at børn og unge kommer ud blandt andre i skolen, klubben eller foreningen, hvor der er en vis voksenkontrol, med hvad de foretager sig. At komme ud blandt andre i et storcenter, på gaden eller i en park synes ikke at være i lige så høj samfundspædagogisk kurs.”

Men der følger en risiko med fællesskabets snævre rammer, påpeger forskerne. For de børn og unge, der ikke umiddelbart passer ind i de etablerede fællesskaber, bliver nemt marginaliseret.

Unge engagerer sig ikke i politik
Selvom danske unge har stor viden om politik, så engagerer de sig sjældent. Og hvis de gør, så er det ofte blot for CV’et eller oplevelsernes skyld. Lektor ved DPU, Aarhus Universitet Jonas Lieberkind beskriver i denne artikel en ungdom, hvor politisk viden og engagement ikke følges ad. Han siger:

”De har en enorm viden om demokrati og samfundsforhold. Men de fravælger bevidst det politiske engagement med den begrundelse, at fordi de er unge, skal de fokusere på at leve deres ungdomsliv og på at få en uddannelse.”

Fællesskabets test
En tredje artikel handler om de spontane fællesskaber, børn etablerer i forbindelse med individuelle test. Fællesskaber er altid på spil, også når skolen tester eleverne individuelt.

”Fællesskab er helt centralt for børnene, både i og uden for test. Drengene ville gerne hjælpe hinanden med at komme gennem testen, så dette spontane fællesskab handlede både om gensidig opmuntring og konkurrence,” siger Kristine Kousholt, lektor i pædagogisk psykologi ved DPU, Aarhus Universitet.

Omvendt oplever de elever, der står uden for klassefællesskabet, at de også står alene i testsituation og derfor ikke har nogen at læne sig op ad. 

Samarbejdet er bedst, når vi tvivler og er uenige
Hvordan sætter virksomheder bedst medarbejdernes forskellige fagligheder og kompetencer i spil? I denne artikel argumenterer to DPU-forskere for, at danske virksomheder kunne blive endnu mere innovative, hvis de turde udfordre konsensuskulturen og lade intern uenighed, tvivl og rivalisering få mere plads.

”Vi taler ofte om samarbejde som noget ligeværdigt og positivt, men det kan jo også være meget spændingsfyldt. Læring opstår, ikke kun når ligheder mødes, men også når modsætninger mødes; når fagligheder crasher, og når vi oplever modstand,” lyder det fra Maja Lotz, der er lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

Er robotten blevet en belastning for mennesket?
Denne artikel kaster et kritisk blik på den udvikling, vi ser inden for robotteknologien. Robotterne er i fuld gang med at forandre vores arbejdsliv og sniger sig ind snart alle steder i samfundet. Og det er ikke kun ved samlebåndet, robotten overtager menneskers jobs. Den erstatter også lægen og læreren, og i fremtiden vil direktøren måske være en robot.

”I et globalt perspektiv er det absurd, at vi er i gang med at overflødiggøre mennesket, samtidig med at der er massiv befolkningstilvækst,” siger professor på DPU Cathrine Hasse, som er projektleder på et nyt internationalt forskningsprojekt, der kaster lys over de etiske spørgsmål og dilemmaer i robotteknologien.

Fremtidens børn tager skraldet
I denne artikel (uden for tema) præsenter vi læseren for et nyt forskningsprojekt, ledet af professor MSO i miljøpædagogik ved DPU, Aarhus Universitet, Jeppe Læssøe. Projektet introducerer en ny pædagogisk disciplin: ’affaldspædagogik.’

Vi skal ifølge Jeppe Læssøe sætte barren højere, hvis kommende generationer skal have en mere bæredygtig tilgang til affald.

”Snarere end ren adfærdstræning, hvor barnet blot skal lære at smide sit skrald i den rigtige spand, handler det om, at børnene skal begynde at lære at forstå og agere i de praksissammenhænge, som de er del af,” siger Jeppe Læssøe, der sammen med to andre forskere har fulgt ti affaldsprojekter i skoler og børnehaver.

Et kønshistorisk blik på karakterskalaen 
Asterisk-kommentaren er denne gang skrevet af professor i barndoms- og skolehistorie Ning de Coninck-Smith. Hun kommer med en historisk forklaring på, hvorfor piger altid har været drengene overlegne i skolen.

Brug for en verdensåben grundtviganisme
I lederen argumenterer institutleder på DPU, Aarhus Universitet, Claus Holm, for, at vi i dag har mindre brug for Grundtvigs tanker om den danske folkeånd og mere for en verdensåben grundtviganisme, der kan løse samtidens grænseoverskridende problemer. 

Læs hele magasinet Asterisk nr. 82 Fællesskaber på spil