Nyt Asterisk: Pædagogikken efter sandheden

Det nye nummer af DPU’s magasin Asterisk søger at komme tættere på sandheden om pædagogikken i en tid, hvor al viden lader til at få samme status. Det kræver et kritisk blik for, hvordan og for hvem viden bliver produceret samt en bevidsthed om, hvornår forskning bliver brugt i den politiske debat til at fremme en særlig agenda.

13.03.2018 | Mathilde Weirsøe

Det er ikke let for den almindelige borger og medieforbruger at navigere i, hvad der kan synes som et overfyldt videnslandskab. Og få – og måske slet ikke medierne – skelner mellem viden, der udspringer af et fireårigt forskningsprojekt fra universitetet og en rapport, der er baseret på en hurtig spørgeskemaundersøgelse. Resultaterne fremstår som evidens uden i praksis at leve op til de akademiske standarder for vidensproduktion. Alligevel får denne type viden status som sandhed – i medierne såvel som i den politiske debat.

Analyse- og evalueringsinstitutter står typisk bag sidstnævnte former for rapporter, mens der er helt andre akademiske standarder og krav til de forskningsresultater, der produceres på universitetet, og som det i sagens natur tager længere tid at komme frem til.

Strategisk evidens
I artiklen Da læreruddannelsen blev offer for strategisk evidens kritiserer professor David Reimer og lektor Jørn Bjerre fra DPU, Aarhus Universitet evalueringen af læreruddannelsen fra 2013 for at være metodisk svag, ligesom de mener, at den bygger på simple kausale slutninger og derfor konkluderer for skarpt og unuanceret. Men også det faktum, at rapporten er bestilt af Uddannelses- og Forskningsministeriet og har til formål af afdække noget helt bestemt, og derfor kan betegnes som strategisk evidens, er kritisabelt, mener forskerne. Denne form for evidens står i kontrast til den akademiske evidens uden strategisk sigte, der produceres på universiteterne.

”Den strategiske evidens kan sagtens være god forskning. Men det betyder noget, at den skal tilvejebringe viden, som nogen skal bruge til noget bestemt,” siger Jørn Bjerre.

Diskussionen af denne type evidens er vigtig lige nu, hvor Uddannelses- og Forskningsministeriet har igangsat en ny evaluering af læreruddannelsen.

Nuancer i debatten
I en anden artikel, Når forskning bliver spændt for den politiske stridsvogn, nærmer vi os sandheden ved at lave en omvendt journalistisk øvelse, der frem for at optegne en konflikt og lede efter uenigheder belyser nuancerne og lader kilderne tale ud.

Det handler om de ekstra timer, der kom med skolereformen – bliver eleverne bedre til at læse af at få flere dansktimer? Vi taler med to forskere, der er kommet frem til forskellige resultater: Simon Calmar Andersen, der er professor på Aarhus Universitet og leder af TrygFondens Børneforskningscenter og Jan Mejding, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet. Han står bag den danske del af den internationale læseundersøgelse PIRLS.

Den ene forsker siger ja, og den anden siger nej til spørgsmålet om, hvorvidt flere dansktimer gavner elevernes læring. Men frem for at rette fokus mod uenighederne lader vi forskerne tale sig frem til en vis konsensus i form af nogle fælles nuanceringer af debatten. Jan Mejding siger:

”Det er ikke tid, der er den afgørende faktor. Det er kvalitet. Hvis de ekstra timer bliver fyldt med læring af kvalitet, så tror jeg, at man kan flytte noget.”

Forskning brugt politisk
Begge forskere har oplevet at blive brugt af politikere eller interesseorganisationer til at underbygge argumenter og fremme en særlig agenda i den politiske debat om længere skoledage. Eller det modsatte: Ufrivilligt befundet sig i en konflikt med en politiker. Det skete for Jan Mejding, da hans forskningsresultater fra PIRLS-undersøgelsen i efteråret 2013 blev undsagt af den tidligere undervisningsminister Christine Antorini, i og med konklusionerne om sammenhængen mellem timeantal og læring ikke flugtede med skolereformen, som hun stod for at lancere. Det gjorde derimod Simon Calmar Andersens studie, som derfor blev brugt til at underbygge reformudspillet.

Professoren understreger imidlertid, at der er brug for flere studier, der ser på langtidseffekterne af at skrue op for timeantallet.

”Det er resultaterne af ét studie. Ét. Du kan ikke basere store beslutninger på et enkelt studie. Hvis du skal lancere et nyt lægemiddel, så har du jo mange studier og ser på effekter på længere sigt,” siger Simon Calmar Andersen.


Læs hele Asterisk nr. 85 Pædagogikken efter sandheden

God læselyst!

Asterisk i ørerne
Som noget nyt kan du hente en af de omtalte artikler - Når forskning bliver spændt for den politiske strídsvogn - som podcast  

Husk at du kan abonnere gratis på magasinet

Asterisk, Grundskole, Evidens, Læreruddannelse/profession, Skolereform, Pædagoguddannelse/profession, Arts