Når de nye studerende begynder på landets universiteter om få uger, bliver de introduceret til lange pensumlister, nye undervisnings- og eksamensformer, gamle teoretikere og en helt ny faglighed. Men de bliver ikke nødvendigvis introduceret til akademisk læsning, eller til hvordan de tager noter før, under og efter undervisningen. Det er heller ikke sikkert, at de bliver introduceret til, hvordan de bedst strukturerer deres tid, så de kommer igennem alle teoretikerne og kommer ind under huden på deres nye faglighed.

Langt fra alle studerende er bevidste om hvilke læse- eller notatteknikker, de bruger, eller hvornår og hvordan, de arbejder bedst. For nogle fungerer det eksempelvis bedst at læse på læsesal det meste af dagen, mens andre ikke får noget ud af det. Studiestrategier og -kompetencer kommer til udtryk på mange forskellige måder, og det er dit ansvar som underviser at tydeliggøre, hvilke tilgange og metoder der er hensigtsmæssige for netop det fag eller den faglighed, du underviser i.

I den forbindelse kan onlineressourcen AU Studypedia være en hjælp - både for dig som underviser og for dine studerende. Her kan studerende finde information og øvelser, der er møntet på, at de lærer at arbejde med egne studiekompetencer. For mange studerende vil det være en hjælp, der kan gøre det mere overskueligt at komme igennem et stort pensum eller en lang eksamensperiode, hvilket er en afgørende egenskab, der ikke nødvendigvis hænger sammen med de studerendes faglige kunnen.

Nedenfor finder du tre sider fra AU Studypedia, som du kan opfordre dine studerende til at udforske.

Akademisk læsning

Lange og fagligt tunge pensumlister er en af de første store udfordringer, studerende møder i overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. Hvis man har været vant til at læse alt grundigt, kan man let løbe panden mod muren, når man skal læse flere hundrede siders pensum hver uge.

Omvendt kan det blive en udfordring i eksamensperioden, hvis den studerende blot har skimmet pensum i løbet af semestret. Derfor er det vigtigt, at de studerende fra start blive introduceret til akademisk læsning, og til hvilken betydning det har for deres læringsproces.

På AU Studypedias side om akademisk læsning kan de studerende få indsigt i, hvordan de skal forholde sig til store mængder tekst i forbindelse med både undervisning og opgaveskrivning. Herfra kan de selv eksperimentere med forskellige læseteknikker, som Feynman-metoden, Pomodoro-metoden og emnespecifik læsning.

Noteskrivning

Akademisk læsning er tæt koblet med noteskrivning, som for de fleste studerende er nødvendigt, hvis de skal overskue og tilegne sig store mængder teoretisk litteratur. Der er mange teknikker at vælge imellem, når det komme til noteskrivning, og det kan tage tid at finde netop den teknik, der er mest givtig for den enkelte studerende.

Derfor er det også vigtigt at opfordre de studerende til at arbejde med og reflektere over deres noteskrivning: Hvorfor tager de noter? Hvornår og hvordan bruger de deres noter? Efterbehandler de deres noter? På AU Studypedias side om noteskrivning kan de studerende finde inspiration til noteskrivning, og få indsigt i hvilke teknikker der er nyttige hvornår.

Strukturer din tid

Sidst men ikke mindst kan det for mange studerende være en udfordring at lære at strukturere deres tid i en hverdag med få undervisningstimer, meget selvstudie og gruppearbejde. Det kræver tid at lære, hvornår man arbejder og lærer bedst. Det er derfor vigtigt, at de studerende ikke præsenteres for “færdige løsninger” men i stedet opfordres til selv at arbejde med og reflektere over, hvordan de bedst strukturerer deres tid.

Under emnet strukturer din tid på AU Studypedia kan de studerende blandt andet finde en aktivitetstracker, som de kan bruge til at skabe bevidsthed omkring, hvornår de læser eller skriver bedst. Derudover kan de læse gode råd til, hvordan de strukturerer både læsning, studieaktiviteter og undervisning.