Aarhus Universitets segl

Skolens nye kapitel

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 70 fra juni 2014 om den nye folkeskole. »I august 1959 startede jeg i børnehaveklassen i byen med mottoet ‘rask må det gå’. Børnehaveklassekonceptet havde byen indført mange år før inspireret af schweiziske metoder. Vi var 27 elever og en børnehaveklasselærerinde.«

Med dette nummer af Asterisk mellem hænderne, starter der uvilkårligt en erindringsvandring ‘down memory lane’. Uanset fødselsår er vi alle bærere af politikeres ambitioner om at skabe kommende samfundsindivider, der kan opfylde ønsker om vækst og velstand for nationen såvel som viden og dannelse for den enkelte. Hvilken reform ens lille barnekrop rammes af, er historisk bestemt.