Aarhus Universitets segl

Teknologien kan få børn ud i naturen

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 86 fra juni 2018 om leg. I et nyt forskningsprojekt forsøger forskere at koble teknologi og natur. De undersøger, hvordan teknologien kan hjælpe børn til at bruge naturen mere og samtidig tilføre ekstra elementer til naturoplevelsen.

Teknologi bliver ofte udråbt som den væsentligste modstander, når det gælder om at få børn og unge ud i naturen. Men et 5-årigt forskningsprojekt forsøger nu at gøre modstanderen til medspiller ved at undersøge, hvordan teknologien i stedet kan hjælpe børn til at bruge naturen mere.