Fredag den 30. juni kunne Afdelig for Arkæologi og Kulturarvsstudier ved Aarhus Universitet fejre de nye kandidater i arkæologi. Ved samme lejlighed blev årets to bedste specialer kåret. 

”Vi har i det forgangne år fået indleveret specialer på et meget højt fagligt niveau, der er nytænkende og demonstrerer et godt greb om arkæologien. Men Johan Sandvang Larsen og Ina Thegens specialer udmærker sig ved innovative og empirisk velfunderede tilgange til meget forskellige emner. Afdelingen er meget glad for at kunne tildele dem vores udmærkelse og ønsker dem den allerbedste vind fremad,” siger Felix Riede, der er afdelingsleder for arkæologi og kulturarvsstudier på Aarhus Universitet.

Arkæologien og menneskelige skeletrester
Ina Thegen undersøger i sit speciale, hvordan dansk arkæologi best kan udnytte det menneskelige skeletmateriale, der dukker op ved udgravninger. Samtidig har hun undersøgt og problematiseret de præmisser, som især museumsloven udstikker for det arkæologiske arbejde med menneskelige skeletrester.”

"Når jeg sammenligner med udviklingen internationalt, må jeg konkludere, at den mest udbredte finansieringsmodel for arkæologiske udgravninger i Danmark resulterer i en udgravningspraksis, der ikke lever op til det ideal, som museumsloven foreskriver, især ikke når det gælder menneskeligt knoglemateriale. Museumsloven foreskriver, at der skal forskes i et lokalt, nationalt og globalt perspektiv, hvad desværre ikke kan lade sig gøre på de såkaldte bygherrebudgetter, da disse ikke tillader forskning i nævneværdig grad, men i stedet en bevaring-via-dokumentation-tilgang, hvor så meget som muligt skal dokumenteres, og så bliver det forhåbentligt engang i fremtiden bearbejdet. Særligt det menneskelige knolgemateriale er dårligt stillet på disse udgravninger, da kun de mest basale analyser er tilladt, omvendt præsenterer mit speciale to metoder, hvor forskningen starter allerede i felten," forklarer Ina Thegen.

Ina Thegen håber, at specialets resultater kan være med ti at gøre den fremtidige formidling af skeletter og det levede liv i både forhistorie og middelalder endnu skarpere. 

Kapitalisme i middelalderens Grønland
For at blive klogere på hvilke ressourcer nordboerne anvendte, da de kom til Grønland, og hvordan dette udviklede sig i perioden 985-1500, har Johan Sandvang Larsen analyseret knoglemateriale fra 26 gårde. Han har kigget på gårdenes placering i landskabet, på hvilken dyreart de tilhørende ca. 56.000 dyreknogler stammer fra, hvor de enkelte arter hørte til i landskabet, og hvor nordboerne havde mulighed samt teknologien til at jage dem.

”Mit speciale viser, at at nordboerne anvendte de lokale animalske- og landskabelige ressourcer på en måde, der tyder på, at de havde nøje kendskab til landet allerede inden de bosatte sig. Nordboerne var tilvænnet landskabet i en sådan grad, at de først bukkede under og måtte forlade Grønland, da Europa ikke længere havde brug for at holde dem og deres koloni i live,” fortæller Johan Sandvang Larsen.

Gennem sit speciale påviser Johan Sandvang Larsen også den økonomiske migration, der foregik i vikingetidens Skandinavien, og den store magt det kapitalistiske samfund havde i middelalderen, hvor økonomiske udsving i Europa tilsyneladende kunne udslette en, ellers levedygtig, skandinavisk kultur på Grønland.

Fakta
Årets bedste specialer ved Afdeling for Arkæologi uddeles i forbindelse med afdelingens årsfest. I juni 2017 tilfaldt æren specialerne:

• ”Koloniseringen af den arktiske biotop - Udnyttelsen af animalske- og landskabelige ressourcer i det norrøne Grønland i perioden 985-1500, set i forhold til teorierne om koloniens grundlæggelse og endeligt.” Skrevet af Johan Sandvang Larsen

• ”Grave concerns: human remains between theory and practice in Danish archaeology".” Skrevet af Ina Thegen

Kontakt
Johan Sandvang Larsen
Mail: sandvanglarsen@gmail.com
Mobil: 60 70 38 81

Ina Thegen
Mail: inathegen@gmail.com
Mobil: 20 53 70 88