Først var vi dog lige omkring Grundtvigs twitter- og facebookprofiler og en tur i studiet med Rytteriet. Så blev der i Grundtvigs ånd budt op til fællessang. Anført af to korsangere sang hele salen en af Grundtvigs populære salmer: Er lyset for de lærde blot? 

Indledning ved Asterisk-redaktør Mathilde Weirsøe

Den første taler, der gik på, var lektor i pædagogisk filosofi ved DPU, Aarhus Universitet Thomas Aastrup Rømer. Han fremlagde, hvordan Grundtvig, i vekselvirkning med oplysningsfilosofiske og reformpædagogiske bevægelser, har sat et kraftigt præg på dansk pædagogik. Han argumenterede for, at der i disse tider er brug for en genlæsning af landets pædagogiske grundtekster – herunder Grundtvigs tekster.

Se oplæg med Thomas Aastrup Rømer 
 

Den næste taler var Claus Haas, der er lektor i historiedidaktik på DPU, Aarhus Universitet. Eksemplificeret gennem Grundtvigs digt Folkeligheden fra 1848, viste Claus Haas, at Grundtvigs rolle som landsfader er tvetydig og implicerer en prekær balance mellem to former for identitetspolitisk dannelse: Er tilhørsforholdet til den danske nation noget man frit kan vælge – eller hersker etnokratiet?

Se oplæg med Claus Haas

Tredje og sidste taler var Jes Fabricius Møller, der er lektor på Saxoinstituttet på Københavns Universitet. Han argumenterede for, at Grundtvigs betydning ofte overvurderes, ikke mindst fordi han bliver skåret til og omfortolket, så han passer ind i en nutidig dagsorden. I stedet skal Grundtvig forstås i sin historiske kontekst, lød det.

Se oplæg med Jes Fabricius Møller