Et godt studiemiljø

Aarhus Universitet har i 2014 gennemført en omfattende studiemiljøundersøgelse, der viste, at 86 % af de studerende på Arts føler sig rigtig godt tilpas på deres studium.

Studerende på Arts har rig mulighed for at blive en aktiv del af studiemiljøet og engagere sig, hvad enten det er studenterforeninger, studenterpolitik eller fredagsbarer og sportsforeninger der har interessen. Og det lader til, det kan være en god ide. Især de faglige fællesskaber har de studerende vægtet højt i undersøgelsen som en vigtig faktor for trivslen på studiet sammen med en god kontakt til medstuderende, imødekommende undervisere og velorganiserede undervisningsforløb.

Læs den seneste studiemiljøundersøgelse

Campus Aarhus og Campus Emdrup

Arts udbyder uddannelser på to campusser: På Campus Aarhus - sammen med resten af Aarhus Universitet - og på Campus Emdrup, lidt uden for København.

Kristoffer Lolk Andersen
stud.mag. i uddannelsesvidenskab
"Det er på ingen måde dikteret, hvordan man skal være som studerende. Alle typer er velkomne, og det bidrager til et interessant  og levende studiemiljø."

Helle Nissen Gregersen
stud.mag. i historie
"På historie har vi alletiders fredagsbar, og som ny studerende er der rig mulighed for at være aktiv i studenterorganisationer, hvad enten man er til fagudvalg eller fodbold."

Christian Berwald
stud.teol.

"Det er godt at finde en arbejdsrutine, og så hjælper læsegrupper meget - det bliver også meget hyggeligere, når man knokler med studierne sammen med nogen."