Aarhus Universitets segl

CUDiM på DUN Konferencen 2020: Det kan du opleve

Dette års DUN Konference inviterer til spændende oplæg og faglige diskussioner om underviserens rolle nu og i fremtiden. Her du bl.a. høre om aktuelle emner som underviserens rolle i online undervisningssituationer.

DUNK 2019

Igen i år afholder Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) konferencen, der samler undervisere, undervisningsudviklere og forskere til vidensdeling, erfaringsudveksling og idéudvikling. Og selvom omstændighederne i år betyder, at DUNK kommer til at foregå online, er der stadig masser af lærerige indslag på tavlen. 

Årets tema er “Underviseren i centrum”, og der inviteres til faglige diskussioner om underviserens rolle nu og fremtiden. Her kan du høre en masse spændende oplæg og deltage i workshops, og der gives i fællesskab bud på spørgsmål som: “Hvad gør den gode underviser?” og “Hvordan understøtter og udvikler vi god undervisning?”. 

DUNK online edition 2020 kommer til at foregå fra d. 14. til d. 15. maj, og på CUDiM vil vi naturligvis være til stede med både synkrone og asynkrone præsentationer. De asynkrone præsentationer kan hentes og høres fra d. 14. maj, mens de synkrone oplæg holdes på skemalagte tidspunkter. Her er noget af det, vi har på programmet:

Præsentation: Hvordan understøtter vi underviseren som didaktisk udvikler i og af egen praksis? Om STAK-projektets udviklingsmodel og resultater 

Fra den 14. maj vil du som deltager på konferencen få adgang til 18 forskellige præsentationer, som du kan hente ned og dermed se og høre, når det passer dig. Blandt andet får du fingrene i et bidrag fra lektor Rikke Toft Nørgård fra CUDiM, der præsenterer arbejdet med digitale kompetencer i  STAK-projektet:

“Kan designkollaboratorier, didaktiske mønstre, peer-review og deling af undervisningsaktiviteter sætte underviseren i centrum? STAK-projektet arbejder med forskningslignende processer for at udvikle god undervisning.”

Webinar: Underviserens rolle i online undervisningssituationer

D. 14. maj, 11:00 - 12:00

Både d. 14. og d. 15. maj kan du deltage i en række webinarer på DUNK. Webinarerne foregår, modsat præsentationen, live, og her er det altså vigtigt, at du sidder klar ved skærmen, når webinaret starter.

Online undervisning anvendes i øjeblikket i høj grad som alternativ til den fysiske undervisning på universitet, hvilket stiller nye krav til både undervisningen og underviseren.

Anders Hjortskov Larsen, udviklingskonsulent Tom Gislev Kjærsgaard og lektor Klaus Thestrup afholder et webinar om underviserens rolle i online undervisningssituationer. Her introducerer de til, hvordan du underviser i et online rum, hvilke didaktiske greb du kan bruge, og hvad den online undervisning forudsætter. Derudover arbejder I i workshoppen med digitale værktøjer, og du kan se praksiseksempler og deltage i diskussionen om underviserens rolle i et digitalt miljø.

Webinar: Underviseren som medskaber og designer: Hvordan kan vi gøre underviseren til central aktør i udviklingen af fremtidens digitale læremidler?

D. 14. maj, 14:00 - 15:00

Hør Ph.d.-studerende Morten Winther Bülow og Rikke Toft Nørgård fra CUDiM fortælle om, hvordan undervisere kan inddrages som aktive deltagere og designere i udviklingen af digitale læremidler. 

Webinaret fungerer som en workshop, der giver deltagere viden gennem aktivititever og indsigt i et 3-årigt langt projekt. 

Webinar: Faglig undervisning med læsning, skrivning og tale

D. 15. maj, 11:00 - 12:00

Chefkonsulent Bente Kristiansen, udviklingskonsulent Simone Brendstrup og chefkonsulent Stacey M. Kozart afholder en workshop med fokus på, hvordan undervisere kan integrere  integrere konkrete aktiviteter i den faglige undervisning, som udvikler både faglighed og akademiske kompetencer.

Vi ses på DUNK!

Se hele programmet her: