Aarhus Universitets segl

Kirstine spottede et behov og gjorde det til et fuldtidsarbejde

Hvordan tager man turen fra praktik til speciale og videre til en fuldtidsansættelse? Det kan du blive klogere på her, hvor Kirstine West Højlund fortæller sin historie.

Kirstine West Højlund har gennem hele sin tid hos Ohmatex arbejdet som user experience designer med udviklingen af GRASPOR, et sleeve til sportsudøvere. Foto: Ohmatex

Allerede tidligt under studiet i Digital design vidste Kirstine West Højlund, at hun ville arbejde med produktudvikling til en patientgruppe med kroniske lidelser eller sygdom. Det betød, at hun var meget afklaret med, hvilke steder hun søgte praktik. Derfor gik Kirstine West Højlund i gang med at søge uopfordret. Hun sendte også en ansøgning til Ohmatex, selvom hun vidste, de normalt har praktikanter fra andre fagligheder og allerede havde fundet deres praktikanter for semesteret:

- men jeg tænkte, at der ikke var så meget at tabe. Jeg kunne lige så godt prøve at række ud. Så viste det sig heldigvis, at de var nysgerrige på, hvad man som digital design-studerende med ux-perspektiv kunne bidrage med i deres virksomhed, fortæller Kirstine West Højlund.

Ohmatex er historisk set et ingeniørhus, som løser forskellige kundeprojekter, hvor de integrerer teknologi i stof på en måde, så det er holdbart og behageligt at bære. Sideløbende med kundeprojekter har Ohmatex sit eget kommercielle produkt, GRASPOR, som er det sleeve til sportsudøvere, Kirstine West Højlund arbejder med at udvikle som user experience designer.

Nye perspektiver på brugerinddragelse

Netop user experience perspektivet var i fokus under praktikken, hvor Kirstine West Højlund lavede et brugerstudie med interviews og observationer med fokus på løbetræneres brug af data før, under og efter træning. Selvom man tidligere hos Ohmatex lavede enkelte tests med potentielle slutbrugere, var det først med Kirstine West Højlund, at det blev opprioriteret og sat i system. Allerede ved praktikstart nævnte Kirstine West Højlund også, at hun var interesseret i et længerevarende samarbejde, hvis praktikken gik godt. Interessen var gensidig, så:

- Det blev en løbende dialog mellem mig og min daglige leder på det tidspunkt, der tog udgangspunkt i en interesse i at finde ud af, hvad huset manglede viden om. Så hele praktikperioden gav mig mulighed for at få et indblik i virksomheden: hvordan de arbejdede, menneskerne, hvilken viden der manglede for at komme videre i produktudviklingen. Det gjorde det lettere at finde et emne og et fælles ståsted i forhold til, hvad der var interessant at nørde i i et speciale, fortæller Kirstine West Højlund.

Det endte med et specialesamarbejde, hvor Kirstine West Højlund undersøgte elitecykelrytteres brug af data i træningsøjeblikket, og hvad det kan betyde for træningsmotivation og -optimering.

Praktik, speciale, fuldtid

Kirstine West Højlund beskriver, hvordan hun gjorde opmærksom på sin interesse i at fortsætte i en ansættelse, og selvom der gik noget tid fra specialet blev afleveret til ansættelsen var i hus, lykkedes det:  

- Det, at jeg har haft et længerevarende samarbejde i næsten et år med både praktik og speciale, har gjort, at de brugerstudier og de indsigter, jeg har budt ind med i udviklingsprocessen, har vist nok værdi til, at de har tænkt, at den her faglighed, og lige præcis mig, vil de gerne have til at videreføre den del af arbejdet i virksomheden, uddyber hun.

Etablering af ny faglighed

Så det, der for Ohmatex startede som et projekt på sidelinjen, er blevet Kirstine West Højlunds fuldtidsarbejde. Hun beskriver hendes faglighed som noget, der stadig er i proces med at blive fast etableret hos Ohmatex:

- De har ikke arbejdet med ux’ere før eller brugerinddragelse, så det var en helt ny faglighed, der skulle introduceres i huset. Selvom der har været en bevidsthed om, at det er en god idé at undersøge og teste produkter på brugere – rent faktisk vide hvem det er, vi skal lave et produkt til – er det ikke blevet prioriteret. Så der har været interesse i at få de færdigheder ind i virksomheden og en bevidsthed om, at det er en nødvendighed at undersøge, hvem det er, vi udvikler til og at teste på slutbrugeren, når vi har egne kommercielle produkter.

Kirstine West Højlund mærker, at netop brugerinddragelsen skaber værdi i virksomheden:

- fordi der lige pludselig er en viden – vi ved noget om dem, vi udvikler til, og vi har både ambassadører for produktet og en testgruppe, som vi rækker ud til, når der er brug for deltagere til tests og feedback på funktioner. Der et område, der er stor nysgerrighed omkring, og vores inddragelse af brugere giver os mulighed for at få forvaltet nysgerrigheden på en god måde, der også forbedrer vores produkt, beskriver hun.

Samtidig fortæller Kirstine West Højlund, at der er et stort potentiale for at ansætte flere fra samme faglighed inden for arbejdet med produktudvikling, hvor størstedelen af hendes kollegaer i dag er ingeniører.

Bidrager som humanist

Som digital designer tænker Kirstine West Højlund sig som en lidt atypisk humanist, men hun ser stadig, hvordan hendes humanistiske kompetencer kommer i spil:

- Vi deler tankegangen om at løse problemer på tværs af virksomheden, men inden for nogle forskellige områder. Det kan være i koden for softwareudviklere, i mekanikken for hardwareudviklere, men den analytiske tilgang til, hvordan man strukturerer kvalitative studier, tilføjer jeg som humanist. Det er meget talknusere, jeg sidder med, så det er særligt den kvalitative del, jeg som humanist bidrager med.

Her lægger Kirstine West Højlund vægt på, hvordan det at kunne analysere kvalitative data, udlede og omsætte pointer fra interviews og observationer, bliver brugt direkte i udviklingsprocessen. Hun oplever også, at de kvalitative indsigter har stor vægtning i udviklingsprocessen, og flere dele er direkte påvirket af fund fra kvalitative analyser. Så selvom det store fokus på udviklermøderne er på teknik og datakvalitet, sidder Kirstine West Højlund med og kommer med inputs om det fysiske produkt og brugsoplevelsen:

- Så hvis der er nye indsigter med betydning for hardware eller software eller skallen på elektronikken, melder jeg det ud der, og der tages beslutning om, hvad vi så skal gøre. På andre møder fokuserer vi på at gøre produktet brugervenligt. Der taler vi personaer, brugsscenarier, hvordan interfacet skal være, og hvilke funktioner der skal være i vores app. Det er dér, jeg med min faglighed kan byde ind med meget, og det bliver der lyttet til, fortæller Kirstine West Højlund.

Flere Arts-studerende, tak

Kirstine West Højlund er glad for den interesse, der er kommet for brugerinddragelse, men er opmærksom på, at de kvalitative studier ikke er som under uddannelsen:

- Man er idealistisk på studiet og vægter ofte grundighed over tid, men når man starter i en virksomhed, handler tid også om penge. Så selvom interessen for brugerinddragelse er der, så arbejder man på en anden måde: det er oftere quick and dirty, ’lidt er bedre end ingenting’-tilgangen, og så gør man så meget, som man kan og har ressourcer til.

Derfor understreger Kirstine West Højlund også, hvorfor det er godt at få studerende ind:

- Det er værdifulde ressourcer for os som virksomhed. Med praktikanter får vi mere tid til brugerinddragelse og dermed endnu flere indsigter om slutbruger og brugskonteksten. På den måde er praktikanter og specialestuderende med til at synliggøre, hvorfor det er vigtigt, at vi er her, afslutter hun.