Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Mindeord - Jørgen Troelssøn Fink (1947-2020)

Lektor emeritus Jørgen Fink døde d. 8. september 2020.

28.09.2020 | Camilla Dimke

Lektor emeritus Jørgen Fink er død efter et akut tilbagefald af den cancer, han fik konstateret i slutningen af 2019. Efter behandlingsforløbet havde Jørgen tilsyneladende genvundet kræfterne, men håbet om en varig helbredelse blev slukket d. 8. september.

 Jørgen Fink blev i 2003 fastansat ved Institut for Historie og Områdestudier som lektor og leder af Center for Erhvervshistorie. Han blev pensioneret i 2013, men fastholdt sin gang på stedet som aktivt forskende og undervisende emeritus til sin død. Hans tilknytning til historiefaget ved AU rækker dog meget længere tilbage, ja faktisk til hans tidlige barndom. Som søn af professor Troels Fink var det ikke overraskende, at Jørgen efter sin studentereksamen fra Aarhus Katedralskole i 1965 lod sig immatrikulere som historiestuderende ved faderens tidligere institut – på dette tidspunkt havde Troels Fink dog skiftet embede og var blevet generalkonsul i Flensborg.


Jørgen blev cand.mag. i 1971 (med latin som bifag). Hans hovedfagsspeciale med titlen ”Striden i Det konservative Folkeparti mellem storindustri- og middelstandsfløj 1918-1920” havde afsæt i analysen af middelstanden og i mindre grad af det politiske parti. Det blev i udpræget grad retningsgivende for hans forskning i de følgende årtier med disputatsen ”Middelstand i klemme. Studier i danske håndværksmestres økonomiske og organisatoriske udvikling” (1988) og monografien ”Storindustri og middelstand. Det ideologiske opgør i Det konservative Folkeparti 1918-1920” (2000) som de store værker blandt talrige artikler indenfor samme emnekreds.

Mellem 1971 og 1982 var Jørgen Fink nogenlunde kontinuerligt ansat ved Historisk Institut som kandidat- og seniorstipendiat og i en række adjunkt- og lektorvikariater. Fra 1967 til 1972 var der blevet fastansat 19 nye lærere på stedet, 1975-77 fulgte yderligere 2, men derefter skal vi frem til 1994 før den næste fastansættelse fandt sted.

I den situation nulstillede han ambitionerne om en varig ansættelse ved AU, men fastholdt med held ønsket om en forskningsmættet karriere, bl.a. som forskningsstipendiat ved Det humanistiske Forskningsråds Stationsbyprojekt, som udover to mindre afhandlinger i serien ”Nyt fra Stationsbyen” resulterede i den vægtige monografi ”Butik og værksted. Erhvervslivet i stationsbyerne 1840-1940 (1992). I 1985 ansattes han som arkivar ved Erhvervsarkivet og siden som seniorforsker sammesteds 1997-2003. Han blev her en meget flittigt publicerende medarbejder, både af monografier som ”DA i Danmark 1956-1996” og af snesevis af bidrag til antologier, festskrifter og tidsskrifter – ikke overraskende flest i ”Erhvervshistorisk Årbog”, men også mange i ”Historie”, to tidsskrifter han også i længere perioder var redaktør af.


Meget naturligt rummer hans publikationsliste mange arkivfaglige og

-registrerende oversigter, men hans forskning var i højere grad empirisk funderet erhvervshistorie, adskilligt med århusianske virksomheder som emne. Han skrev også byhistoriske bidrag i mange publikationer, herunder den store ”Århus – byens historie”, bd. 3 og 4, hvor ikke mindst hans afsnit om ”byens rum” i bd. 3 (1998), s. 8-76 bør nævnes som et vidnesbyrd om hans store engagement i bymiljøets bevarelse,  som han fastholdt som medlem af kommunens Udvalg til Miljø og Bygningsbevarelse.

Som medarbejder ved Erhvervsarkivet fastholdt han kontakten til det historiske miljø ved Aarhus Universitet, en kontakt der også inddrog Økonomisk Institut og som i 2003 formaliseredes med oprettelsen af  Center for Erhvervshistorie med ham som leder. Ansættelsesmæssigt vendte han samtidig tilbage som lektor på Institut for Historie og Områdestudier, som i 2003 var navnet på det sted, hvor hans liv som historiker havde taget sin begyndelse.

Institutionsskiftet gav mulighed for en mere koncentreret videreførelse af engagementet i middelklassens historie, bl.a. som medredaktør af og medforfatter  til - ”The Scandinavian Middle Classes 1840-1940” (Oslo 2004). Og samtidig fortsatte han et mere målrettet analytisk arbejde med udviklingen af ”en materiel teori om økonomisk udvikling”, hvis slutsten han udgav sidste år Aarhus Universitetsforlag med hovedtitlen ”Vækstspiral og vækstregime” (2019).

Jørgens stærke interesse for de lange bølgebevægelser i den økonomiske udvikling gik tilbage til 1972 og havde både forsinket og befordret hans forskning siden. I forordet til ”Vækstspiralen” fortælles, at han på et tidspunkt besluttede at skrive en oversigt over dansk erhvervshistorie siden 1850: ”Det skulle ske på et teoretisk tilfredsstillende grundlag, og det var derfor nødvendigt at se nøjere på teorien om de lange bølger, hvis den skulle kunne bruges som kronologisk ramme”.

Citatet er i høj grad kendetegnende for Jørgens virke som historiker. For ham var den kildebaserede empiri det basale udgangspunkt, men analysen og syntesen måtte gennemføres med et konsistent teoretisk begrebsapparat.

Den omtalte oversigt ”Dansk Erhvervshistorie 1848-2006”, som vel i første omgang var tænkt som en lærebog til undervisningen, blev ikke fuldført. Men de fem første kapitler om ”rammerne og erhvervene til 1945” på 377 fotokopierede sider (2008) viser til fulde hans erkendelse af, at man ikke bare kan undersøge ”hvorfor økonomien udvikler sig, som den gør, uden først at gøre sig klart, hvad økonomien er”.

Helt tilbage fra studietiden har Jørgen Fink været en engageret aktør i det århusianske historikermiljø. Han var formand 1965-66 for Historisk Forening, som stort set alle studenter og lærere dengang var medlem af, og under det gryende studenteroprør var han 1968-69 formand for fagudvalget og grundlagde i denne sammenhæng tidsskriftet ”Den jyske Historiker” som et ydmygt, duplikeret meddelelses- og debatorgan (der dog udviklede sig i anden retning under andre udgivere). Også under sine ansættelser i 1970’erne deltog han synligt i institutlivet. I 1978 var han medudgiver af 1. udgave af den ”Kildekritisk Tekstsamling”, som horder af historiestuderende siden har prøvet kræfter med.

Både efter 2003-ansættelsen og efter sin pensionering var Jørgen fortsat engageret i det sociale liv ved historiefaget ved AU. Han deltog aktivt i medarbejdermøderne og var fast medvirkende, når gruppen af ”ansatte dilletanter” rykkede ud til studenternes revy-fester. Som centerleder institutionaliserede han en ugentlig mandagskonference, oprindeligt for speciale- og ph.d.-studerende, men efterhånden også med deltagelse af yngre og ældre kolleger – i de seneste år dog kun med os fire efterladte emeritus-kolleger.


Vi føler med hans efterladte familie og vil - som den - altid mindes og savne Jørgen som en kærlig og samvittighedsfuld mand, der forenede venlighed og uselviskhed med varme, humor og en ægte hjertets dannelse.

 

Steen Busck - Anders Bøgh – Ole Marquardt – Erik Strange Petersen 

Historie og Klassiske Studier