Aarhus Universitets segl

Ny forskning peger på sammenhæng mellem amatørarkæologi og mental sundhed

Jagten på fortidens fund har en positiv indvirkning på det mentale helbred blandt landets amatørarkæologer. Det konkluderer et aktuelt forskningsprojekt, der ser et terapeutisk potentiale i den populære hobby med metaldetektorer.

Andres Dobat

Med små skridt og rolige bevægelser scanner de den frostkolde muldjord – for hvem ved, om metaldetektoren pludselig fanger et stykke af oldtidens skatte.

Amatørarkæologi og jagten på fordums danefæ er blevet en populær fritidsbeskæftigelse hos flere danskere, men den omhyggelige hobby har vist sig også at have en gavnlig – og hidtil overset – dimension for de mange metaldetektorbrugere.

Ny forskning fra Aarhus Universitet afdækker således, hvordan amatørarkæologien lader til at have en varig positiv effekt på brugernes velvære og mentale sundhed. Metaldetektorhobbyen kan ganske enkelt bruges som aktiv selvterapi mod psykiske udfordringer som eksempelvis depression, stress, angst og posttraumatisk stresslidelse (PTSD), lyder den foreløbige konklusion.

"Amatørarkæologi giver udøverne en meget direkte og intim forbindelse til fortiden og kulturarven, som igen kan understøtte positive følelser af at høre til et sted og selvværd," forklarer Andres Dobat, der er lektor ved Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Arts og én af ophavsmændene til undersøgelsen 'Detektorhobbyen og mentalt velvære og helbred'.

Ro i naturen
Resultaterne baserer sig på en spørgeundersøgelse sendt til brugere i metaldetektormiljøet, hvor knap 250 amatørarkæologer har bidraget til forskernes studier. Af de adspurgte tilkendegav lidt over en fjerdedel at lide eller have lidt af mentale problemer – fra stress, angst, depression og PTSD til medicinske diagnoser. Heraf erklærede henholdsvis 29 og 40 procent sig enten 'enig' eller 'helt enig' i, at detektorhobbyen havde eller havde haft en positiv indvirkning på deres generelle velvære og psykiske sundhed.

"Dét, som deltagerne blandt andet fremhæver som udslagsgivende for amatørarkæologiens gavnlige effekt, er den særlige ro, der følger med de mange timer i den åbne natur i selskab med ligesindede eller kun med sig selv. Men også den direkte oplevelse af historiens vingesus og følelsen af at yde et bidrag til at skrive vores fælles historie fylder meget hos deltagerne," uddyber Andres Dobat.

Samfundsmæssig udfordring
Spørgeundersøgelsen er ifølge ham kun det første skridt mod en dybere forståelse af arkæologiens terapeutiske dimension og dens potentiale. Næste skridt for Andres Dobat og hans kolleger bliver således at fordybe sig i feltarbejde og interviews med udvalgte detektorbrugere, som kan bidrage til en mere nuanceret og kvalitativ tilgang til emnet.

"Psykiske lidelser repræsenterer én af tidens største samfundsmæssige udfordringer, ikke mindst under og som følge af coronakrisen. Her har dansk arkæologi og museerne et unikt, men hidtil uudnyttet potentiale," påpeger Andres Dobat.

Og anvendelsesmulighederne er tilsyneladende mange: Fra et håndgribeligt supplement ved egentlige terapiforløb over rehabilitering til fastholdelse og forebyggelse.

"Det samme gælder potentielle målgrupper, hvor arkæologien i kraft af sin praktiske tilgang kan appellere til borgere, som normalt har svært ved at modtage tilbud om hjælp til at arbejde med deres psykiske udfordringer," siger Andres Dobat.

Hele undersøgelsen kan læses herunder via det faglige tidsskrift Arkæologisk Forum:
Arkæologisk Forum - 'Arkæologi som terapi'

Yderligere information:

Andres Dobat, lektor
Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier
Mail: farkado@cas.au.dk
Telefon: 41118689