Gymnasiereformen, der trådte i kraft august 2017, satte ekstra fokus på elevernes digitale kompetencer og på at ruste eleverne til fremtidens digitale samfund, hvor teknologisk udvikling er et grundvilkår. Det indebærer, at eleverne skal opnå digitale kompetencer, så de lærer at anlægge et kritisk blik på digitale medier og at indgå i digitale fællesskaber. 

I projektet DiDaK - Digital Dannelse og Kompetenceudvikling, som er blevet gennemført i perioden 2017-19, har udviklingen af lærernes didaktiske kompetencer til at integrere digitale kompetencer i undervisningen været omdrejningspunktet. 

Nu foreligger resultaterne af DiDaK-projektet i form af en række udgivelser, der handler om både generelle indsigter i elever og læreres brug af digitale teknologier i undervisningen, men lige så meget giver anvendelige pædagogiske formater til praksis og anbefalinger til implementeringen og udviklingen af en gymnasieskole med digitale kompetencer i fokus. 

“Fra lærersiden, så synes jeg, det helt store input har været, at DiDaK har kunnet sætte ord på, hvad digitale kompetencer er for noget. Og i en handlingsorienteret model, som er til at gennemføre i praksis. Tidligere havde vi været mere famlende omkring det. Også i sektoren i det hele taget. Det her er meget mere jordnært. Det er gennemtænkt og operationalisérbart,” fortæller en leder i projektet via evalueringen.

Digitale kompetencer hænger sammen med fagligheden

Forskere, ledere og gymnasielærere har arbejdet med at definere og arbejde med digitale kompetencer helt ned i gymnasielærernes egne praksisser for bl.a. at gøre udviklingsarbejdet så anvendeligt som muligt. I fagene skal eleverne bl.a. lære at søge information og forholde sig kildekritisk, når de søger viden gennem digitale medier, og gennem undervisningen skal eleverne opnå erfaring med digitale fællesskaber og arbejde med producere digitalt indhold. 

Anbefalingen fra projektets forskere lyder bl.a., at digitale kompetencer og det enkelte fag ikke kan skilles ad: 

“Det afhænger naturligvis af det enkelte fag. Men generelt kan digitale teknologier bidrage til at udvide kernefagligheden og bringe fagene nye steder hen,” fortæller forskningsleder og lektor Christian Dalsgaard fra CUDiM, Aarhus Universitet. 

Arbejdet handler desuden om, synliggøre de digitale kompetencer over for eleverne, som giver mange eksempler på, at de er i stand til at udnytte computeren og ikke mindst internettet til at besvare spørgsmål, løse opgaver og blive klogere – også på emner, som de ikke ved noget om. 

“De udviser en form for handlingsduelighed, når de har computeren til rådighed, men de er ikke nødvendigvis bevidste om, at dette er en central kompetence. Det betyder blandt andet, at lærerne med fordel kan øge fokus på at italesætte digitale kompetencer, som måske ikke er synlige i fagene,” fortæller Christian Dalsgaard.

Læs om de digitale kompetencer

Forskningsdelen af DiDaK-projekt udgiver 3 publikationer, og derudover foreligger en evaluering foretaget af EVA i forbindelse med afslutningen på DiDaK-projektet, der på forskellige plan bidrager til skolernes arbejde med digitale kompetencer:

• Digitale kompetencer i gymnasiet
• Introduktion til digitale kompetenceområder
• Digitale kompetencer i fagene: Pædagogiske formater til at arbejde med digitale kompetencer i gymnasiet
• Evalueringen af DiDaK-projektet foretaget af EVA

I udgivelsen “Digitale kompetencer i gymnasiet” fremlægger forskerne resultaterne af aktionsforskningsprojektet i DiDaK og tager afsæt i det empiriske materiale indsamlet på skolerne gennem blandt andet interviews og observationsstudier. 

“Introduktion til digitale kompetenceområder” kan bidrage til at skabe et fælles sprog på gymnasieskolen og indeholder en begrebslig rammesætning for digitale kompetenceområder og gennemgår centrale praksisser for digitale kompetencer.

Gymnasieskolerne får desuden med udgivelsen “Digitale kompetencer i fagene: Pædagogiske formater til at arbejde med digitale kompetencer i gymnasiet” en række håndgribelige pædagogiske formater, der kan ses som konkrete anvisninger til, hvordan man kan ændre skolepraksis. Udgivelsen indeholder dermed konkrete eksempler og materialer rettet mod skolernes arbejde med digitale kompetencer i undervisningen.

Endelig er der en evaluering af projektet foretaget af EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, som bl.a. viser reaktioner og oplevede resultater af gymnasielærere og -ledere, der løbende er blevet interviewet og har deltaget i spørgeskemaundersøgelser. 

De deltagende skoler og deres ledere og lærere i DiDaK-projektet var:                                                            

• Baltorp Gymnasium (hhx)                                                                                        
• Køge Gymnasium (stx)                                                                                                                   
• Viborg Gymnasium og HF (stx og hf)                                                                                             
• Odense Tekniske Gymnasium (htx)                                                                                               
• Aarhus HF & VUC (hf og VUC)