Specialestuderende understøtter interkulturel læring med it-didaktisk design
Hvordan kan man designe undervisning, der understøtter interkulturel læring i og udenfor undervisningsrummet? Det har Eva Louise Høyer McErlean, kandidat i it-didaktisk design fra Aarhus Universitet, undersøgt i sin specialeproces bl.a. ved hjælp af empatisk og spekulativ designtænkning. Vi har spurgt hende, hvordan hun bar sig ad med det, og hvilke erfaringer hun gjorde sig undervejs.
Hvad undersøger du i dit speciale, og hvordan bar du dig ad?
“I mit speciale undersøger jeg, hvordan man ved hjælp af digital storytelling kan skabe et læringsdesign, som kan benyttes til at understøtte interkulturel læring i både uformelle og formelle læringskontekster. Metodisk tog jeg udgangspunkt i en design-baseret tilgang, som blev udfoldet i to designprocesser: En empatisk designtænkning til de uformelle læringskontekster og en spekulativ designtænkning til de formelle læringskontekster.
I min empiriindsamling fokuserede jeg på tre forskellige grupper: Eleverne, lærerne og eksperter på området. Den viden, jeg tilegnede mig både før, under og efter designprocesser, benyttede jeg til at skabe, justere og evaluere det endelige læringsdesign.
Det endelige læringsdesign var et bidrag til en online platform med fokus på Digital Interkulturel Storytelling. Platformens målgruppe er undervisere som gerne vil blive klogere på hvad digital storytelling er, og hvordan de kan inddrage det i deres egen undervisning.”
Hvilke pointer kom du frem til på baggrund af din undersøgelse?
“I forhold til processen er det blevet meget tydeligt for mig, at det både er vigtigt at definere rammerne omkring en designproces, men også lige så vigtigt at kunne bryde de rammer, for at se hvordan det påvirker processen. I mit tilfælde var jeg meget fokuseret på, hvordan man kunne sætte rammer op for Digital Storytelling, Interkulturel Læring, samt Formelle og Uformelle Læringskontekster - men jeg tror, jeg havde fået flere og anderledes erfaringer, hvis jeg havde forsøgt at udfordre disse rammer noget mere.
Jeg har erfaret, at når man beskæftiger sig med interkulturel læring, er det nemt at fokusere på og italesætte forskellene mellem kulturerne - men der ligger også et potentiale i at finde ligheder, og dermed opnå en forståelse for universelle kvaliteter eller karakteristikker, som måske kommer lidt anderledes til udtryk i de forskellige kulturer. For at opnå en dybere forståelse for en anden kultur, og dermed potentielt også blive klogere på sin egen kultur, kræver det en længerevarende dialog, og ikke blot et enkelt møde. Det kan Digital Storytelling og en bevidsthed om koblingen mellem formelle og uformelle læringskontekster være med til at understøtte.
I forhold til læringsplatformen, er jeg blevet meget bevidst om vigtigheden af at vise eksempler frem for blot at beskrive. Derfor var en del af mit endelige produkt en video, som beskrev Digital Storytelling ved hjælp af Digital Storytelling - dvs. med forskellige tekstuelle, visuelle og auditive elementer.”
Hvordan har du brugt din faglighed fra IT-Didaktisk Design ind i specialeprocessen og i undersøgelsen?
“Uddannelsen i IT-didaktisk design har klædt mig godt på til at kunne gennemføre den undersøgelse, som var kernen i specialeprocessen. Jeg vil beskrive de forskellige fag på uddannelsen som dynamiske puslespilsbrikker. Sat sammen udgjorde de for mig et fyldigt og relevant sæt af kompetencer, som gjorde, at jeg kunne gennemføre processen på en måde, der understøttede legitimiteten, transparensen og den røde tråd i undersøgelsen.
De vigtigste kompetencer, jeg har brugt og tager med mig er bl.a. teknologisk nysgerrighed - men også en didaktisk funderet begrundelse for inddragelse af teknologi. Af deciderede forskningskompetencer vil jeg nævne evnen til at begrunde former for empiriindsamling, metoder, analyser og videnskabsteori. Og af designkompetencer vil jeg nævne forståelsen af, at der findes mange forskellige designtilgange, og ikke mindst evnen til at vælge den mest relevante til konteksten.”
Læs mere