“Det vi gerne ville opnå, var bl.a. at få et fælles didaktisk sprog og lidt mere perspektiv på vores undervisning end blot behov og problemstillinger her og nu,” fortæller Caroline Bindslev Hørsted, Viceinstitutleder for uddannelse, Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet.

Udgangspunktet for et stort udviklingsforløb på uddannelsen for tandlægeklinikassistenter bestod i nogle konkrete behov fra instituttet.

“Derudover ville vi gerne arbejde med vores hverdagspraksis, så vi kunne tage udgangspunkt i, hvad der gav mening for den enkelte underviser. Og så skulle vi arbejde med det digitale - det var også et klart mål, at alle skulle arbejde med noget digitalt, så man fik noget erfaring i forbindelse med dette forløb,” fortæller hun. Noget som hun kunne se CUDiM facilitere.

Uddannelsen for tandlægeklinikassistenter er en erhvervsuddannelse. Til forskel fra andre erhvervsuddannelser er eleverne ofte over 25 år, og at flere har andre uddannelser i bagagen. Det var desuden et krav fra instituttet, at underviserne skulle efteruddannes i et forløb, der svarede til 10 ECTS-point - her fokuserede Caroline Bindslev Hørsted på at lave et fælles forløb for så mange undervisere som muligt.

“Det at arbejde med noget pædagogisk hen over et forløb flytter bare noget, og man får tænkt over, hvordan det er, man underviser,” fortæller hun.

Et fælles didaktisk sprog

Uddannelsen for tandlægeklinikassistenter ligger på Aarhus Universitet, men har i kraft af sin status som erhvervsuddannelse en ganske speciel kontekst, som underviserne agerer i. Eleverne har på denne uddannelse meget kontakt med konkrete tandklinikker, men skal samtidig også have fag som videnskabsteori. Konteksten for undervisningen kræver et rum for at kunne udveksle ideer og skabe et fælles didaktisk sprog blandt underviserne.

“Det var vigtigt, at vi fik kunne få et løft sammen og vidensdele underviserne imellem. Derudover var det vigtigt for mig, at de opgaver, som vi arbejdede med i forløbet, kunne give værdi direkte ind i den daglige undervisningspraksis her og nu. Så vi tog udgangspunkt i noget af det, som vi skulle og ville alligevel,” fortæller Caroline Bindslev Hørsted.

Udviklingsforløbet på uddannelsen har efterfølgende mundet ud i konkrete tiltag, og viceinstitutlederen ser tegn på, at udviklingen har skabt rum og givet nye ideer til at rykke undervisningen mod at være mere entreprenøriel og inddrage digitale medier.

“Jeg synes, at efter afslutningen på udviklingsforløbet med CUDiM er vi begyndt at se flere forskellige tiltag, hvor undervisere har inspireret hinanden og sparret med hinanden Der bliver simpelthen talt om pædagogikken og didaktikken,” fortæller hun.

Caroline Bindslev Hørsted peger desuden på, at underviserne selv agerede studerende sammen, hvilket også var ganske givtigt. De frustrationer, som undervisernes egne studerende også har, har givet noget til ens egne refleksioner over eget læringsdesign.

“Vi kan ikke uddanne kreative og entreprenørielle unge mennesker, der lærer livet igennem, hvis al vores undervisning består i, at vi står og ‘hælder på dem’. Hvis vi vil have vores studerende til at tænke på en anden måde, så bliver vi også nødt til at undervise dem på en måde, der understøtter, at de fx kan tænke kreativt. Vores mål med uddannelserne skal gerne stemme overens med, hvordan vi tilrettelægger vores undervisning og udprøvning.”

Caroline Bindslev Hørsted fandt derudover, at det var essentielt at skabe en fælles forståelse af uddannelsens specifikke undervisningskontekst.

“Noget af det, som vi mødte hos CUDiM, var dels en forståelse af, hvad vi var for en størrelse. Der blev vi mødt af folk, der kendte erhvervsskolesektoren, og vidste hvad det var for en størrelse, bl.a. ift. koblingen mellem teori og praksis, som er vigtig i erhvervsskoleuddannelsen,” slutter hun.