(Ud)dannelse handler mere om udsigten til job end indsigten i mennesket
Der er penge i pædagogik og uddannelse. Men hvordan måler vi som samfund værdien af det, vi investerer i mennesker? Den nye udgave af DPU’s magasin Asterisk sætter fokus på kroner, øre og mennesker.
Vi poster en masse penge i uddannelse – men er det en investering, der kan betale sig? Svaret afhænger af hvilke værdier, vi er ude på at opgøre, lyder det fra Christian Christrup Kjeldsen, der er viceinstitutleder på DPU, Aarhus Universitet og leder af Nationalt Center for Skoleforskning.
I artiklen ’Fuld valuta for uddannelsespengene’ i Asterisk 92 fortæller han blandt andet om, hvordan pengene og pædagogikken har dannet par siden 1960’erne, hvor økonomi og uddannelse blev kædet sammen i ’human capital’-teorien. Økonomerne begyndte at interessere sig for sammenhængen mellem det afkast, den enkelte kunne få af sin uddannelsesindsats, og de omkostninger, denne indsats var forbundet med. Vejen til velstand i samfundet gik via uddannelse, og kun med veluddannet arbejdskraft med de rigtige kompetencer kunne man skabe økonomisk vækst, lød det nye mantra.
Uddannelse har både en værdi i sig selv og en økonomisk værdi
I dette årti havde man en idé om en ubrugt intelligensreserve, som man i Danmark og en række andre vestlige lande blev opsat på at få bragt i spil. Hvis samfundet investerede i at uddanne dem, der ellers aldrig ville få en uddannelse, ville gevinsten vise sig i form af større vækst. ’Human capital’-tanken ligger da også bag de massive investeringer i uddannelse, der sætter sig igennem i de vestlige samfund fra 1960’erne.
”I den tænkning, som har holdt ved siden, er det naturligt at se på, hvor stort det samfundsmæssige afkast af investeringen i uddannelse er i forhold til omkostningerne. Det er en ’return of investment’-tankegang, hvor det, der investeres i, er mennesker, og udbyttet er den værdi, det skaber for samfundet at give dem en uddannelse” siger Christian Christrup Kjeldsen i artiklen.
Christian Christrup Kjeldsen peger dog på, at uddannelse både har en iboende værdi og en økonomisk værdi.
”Uddannelse udgør en værdi i sig selv, som ikke kan måles i kroner og øre, og folkeskolen har en formålsparagraf, der ikke umiddelbart kan sættes på en produktivitetsformel.”
Halleluja-øjeblikket er, når et ungt menneske får et job
Også Ove Kaj Pedersen, der professor emeritus i komparativ økonomi, vurderer, at produktivitet i uddannelsessystemet er vanskeligt at måle. Han mener, at vi inden for uddannelsessystemet i dag er tilbøjelige til at vurdere effekten som høj, hvis transaktionsperioden er kort. Dvs., hvor hurtigt kommer en grundskoleelev i gang med en ungdomsuddannelse eller ind i et lærlingeforløb, hvor hurtigt kommer en nyuddannet ud på arbejdsmarkedet og finder et job, og hvor mange ”tabes” i disse overgange.
”Tendensen i dag er altså, at effekten af uddannelse er noget, der har med økonomi og arbejdsmarked at gøre, og det politiske mål er at minimere transaktionsperioden. Det er ikke længere som på H. C. Andersens tid, hvor dannelse handlede om at rejse verden rundt og få indsigt i menneskets storhed og dårskab. Det store halleluja-øjeblik i dag er, når et nyuddannet ungt menneske får et job. Vores pædagogiske drøm er blevet en høj beskæftigelsesrate,” siger Ove Kaj Pedersen.
SU´en under lup
Det nye nummer af Asterisk ser også nærmere på SU’ens fortid og fremtid i artiklen ’Historien om SU: Først til de ubemidlede evnerige og siden til alle og enhver’. Her kan du blandt andet læse adjunkt på DPU, Aarhus Universitet, Thomas Clausens bud på, hvad der sker, når et ekspertudvalg snart kommer med anbefalinger om SU.
”Jeg bliver overrasket, hvis de ikke foreslår, at stipendiedelen falder væk på hele eller del af kandidatuddannelsen og bliver erstattet af lån, ligesom vi ser i nogle af de andre europæiske lande,” siger han blandt andet.