En tidligere kommandant fra Lord’s Resistance Army i Uganda, Dominiq Ongwen, blev for nylig dømt for forbrydelser mod menneskeheden ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag. Han blev fundet skyldig i 61 ud af 70 anklagepunkter, der omhandlede krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i form af blandt andet tortur, drab og lemlæstelser – en nyhed, der ramte alverdens avisforsider, også i Danmark. Næste skridt er, at straffen vil blive afsagt.   

Bag retssagen mod Ongwen gemmer sig et usædvanligt projekt med et helt særligt blik på ofrene i retsprocessen: 

”Projektet hedder ’Access to Justice’, og det er finansieret af Udenrigsministeriet i Danmark gennem Den Danske Ambassade i Uganda”, fortæller Christian B. N. Gade og uddyber:

”I Uganda har der i mange år været væbnet konflikt mellem regentstyrkerne og modstandsgruppen Lord´s Resistance Army. Dominic Ongwen blev selv bortført af gruppen som barn, og han blev senere én af gruppens kommandanter. Den Internationale Straffedomstol blev involveret i konflikten og udstedte i 2005 arrestordre på blandt andre Ongwen. Han var imidlertid på fri fod indtil 2015, hvor han så overgav sig til amerikanske styrker i Den Centralafrikanske Republik og blev flyttet til Haag, hvor der har kørt den her retssag mod ham. Det interessante i ’Access to Justice’-projektet er, at ICC har forsøgt at bringe en retssag meget tættere på ofrene og lokalbefolkningen – blandt andet ved for første gang nogensinde at fremvise videomateriale fra selve retssagen ude i de områder, hvor forbrydelserne blev begået. Det er interessant, fordi domstolen tidligere har været kritiseret for at være alt for langt væk.”

Mere tilgængelig proces

ICC har arrangeret fire forskellige typer af aktiviteter i de områder i Uganda, hvor forbrydelserne blev begået med det primære formål at bringe retssagen og retsprocessen tættere på ofrene.

”Man har blandt andet samlet folk i landsbyerne, så de i fællesskab kunne se videoer fra retssagen, og efterfølgende gå i dialog og stille spørgsmål til repræsentanter fra straffedomstolen. Man har arrangeret radioprogrammet Ask the Court, hvor folk fra de berørte områder har kunnet ringe ind og stille spørgsmål til processen, og man har lavet såkaldte Radio Listening Clubs i landsbyerne, så ofre har haft mulighed for at lytte og diskutere retsprocessen. Og endelig har man også afholdt feedbackmøder, hvor straffedomstolen har inviteret blandt andre religiøse ledere, kulturelle ledere samt repræsentanter for ofrene til Haag, så de ved selvsyn kunne følge med,” fortæller Christian B.N. Gade, der har evalueret hele projektet i form af det, man kalder en ”impact assesment”.

Positiv evaluering – men også udfordringer

På baggrund af tidligere forskningsarbejde med lokale processer omkring håndtering af forbrydelser var Christian B.N. Gade i udgangspunktet kritisk i forhold til straffedomstolsarbejdet, men det, der har overrasket ham mest i hans evaluering af hele projektet, er, hvor positive dem, der har deltaget i projektet, de forurettede, har været. 

”Den overordnede vurdering af projektet og ICCs arbejde er meget positivt. En anden ting, der overraskede mig, er, at mange af mine respondenter var positive over, at retssagen fandt sted i Haag og ikke lokalt i Uganda. Ifølge nogle af mine informanter skyldes det, at en retsproces mod Ongwen i Uganda kunne have skabt konflikter blandt interne grupperinger. Resultatet er dog overraskende i forhold til den forskning, der allerede foreligger – netop fordi ICC er blevet kritiseret for at være ’distant justice’, er det ret interessant, at ofrene faktisk mener, at den fysiske afstand er en god ting” lyder det fra Christian B. N. Gade, der også nævner negative sider af ICCs arbejde, bl.a. at omkring 14 % ud af de 3.000 respondenter følte, at de var traumatiseret af at deltage i videodelen.

En sideeffekt af hele Access to Justice-projektet er også, at det har skabt øget forventning til erstatning blandt en del af ofrene, hvilket kan være problematisk, fordi ofrene på den lange bane måske bliver skuffede, hvis forventningerne hertil ikke indfries. Og dermed kan evalueringen af hele initiativet omkring Access to Justice-projektet også se anderledes ud, hvis ofrene ender med at blive skuffede, pointerer Christian B.N. Gade.

”Nu hvor Dominiq Ongwen er fundet skyldig, har ICC mulighed for at beslutte, at der skal gives erstatning til ofre i landsbyerne, og det er der naturligt nok store forventninger til, så det kunne være interessant med et opfølgende projekt, hvor man så på, hvordan straffedomstolens arbejde blev vurderet ikke bare op til, men også efter domsafsigelse og evt. erstatning,” fortæller Christian B.N. Gade.

Bag om forskningen

• Studiet er et såkaldt ”mixed methods”-studie, hvor man har kombineret kvantitative og kvalitative data i form af en spørgeskemaundersøgelse med 3.000 respondenter og kvalitative fokusgruppeinterview for at få bedre forståelse for de kvantitative data.
• Abonga Francis fra Uganda har bidraget til projektet som konsulent for Aarhus Universitet, og Agnes Gillian Ocitti har været den danske ambassades projektkoordinator.
• Finansieret af Udenrigsministeriet i Danmark via Den Danske Ambassade i Uganda og Aarhus Universitet.
• Læs rapporten: Impact assessment of the Interntional Criminal Courts´s Access to Justice project in Uganda her.

Kontakt

Lektor Christian B. N. Gade

Institut for Kultur og Samfund

Afdeling for Antropologi

Aarhus Universitet

Mail: gade@cas.au.dk

Fastnet: +45 8716 3276