Aarhus University Seal

CAVI inviterer forskere fra AU til digitalt samarbejde

Sidder du med en ansøgning eller et projekt, hvor du kan se, at nogle teknologier kan løfte en forskningsmæssig problemstilling, så kan der være muligheder i CAVIs ressourcer og kompetencer

BullsEye er et system, CAVI har udviklet, som gør det muligt at tracke grafiske markører og fingre på interaktionsborde. Her er BussEye tracking tags monteret på syv klodser, der bruges som interaktionsdevice til at frembringe og kontrollere musik på RadarTable - en applikation til interaktionsborde. Læs mere om BullsEye og mange andre udviklingsværktøjer i den nye brochure fra CAVI.

CAVI har gennem årene samarbejdet tæt med forskere og erhvervs- og kulturliv. Disse samarbejder har ført til udviklingen af en række værktøjer og platforme, der kan være anvendelige i nye sammenhænge. Med udgivelsen af en brochure der beskriver en række af deres udviklingsværktøjer og digitale platforme, inviterer CAVI til dialog om nye projekter og samarbejder. I brochuren kan man læse om, hvordan teknologierne fungerer, og hvordan de reelt er blevet anvendt i forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med både forskere, erhvervs- og kulturliv. 

“Forskere på AU er mere end velkomne til at kontakte os, hvis de sidder med projekter eller ansøgninger, hvor de kunne tænke sig at høre nærmere om, hvorvidt CAVIs kompetencer, udviklingsværktøjer og platforme, kunne bidrage til at løse opgaven”, forklarer centerleder Kim Halskov

Produktionsleder Morten Lervig supplerer:

”Når vi udvikler og producerer nyt, så gør vi det ud fra en udviklingsfilosofi om, at vi bygger oven på den viden, og de teknologiske platforme vi allerede har. Derfor råder vi efterhånden over en omfattende portefølje af teknologier, som vi kan bygge oven på i forbindelse med nye forskningsprojekter.”    

Kom forbi CAVI og få et eksemplar af brochuren eller få et kig i den her: 

Hent brochuren (pdf) 


Kontakt:

Er du interesseret i flere oplysninger om CAVIs ressourcer og kompetencer, eller har du projekter eller ansøgninger, hvor CAVI kan bidrage, er du velkommen til at kontakte:  

  • Kim Halskov, Centerleder, halskov@cavi.au.dk,  28 99 22 51
  • Morten Lervig, Produktionsleder, 28 99 21 00

Læs mere om CAVI's øvrige aktiviteter på: cavi.au.dk