Hvorfor er nordeuropæere mere tolerante over for lactose end den øvrige verden? Hvordan kan en forbedret interaktion mellem læge og patient hjælpe til at stille den rette diagnose i forbindelse med epileptiske anfald? Hvordan genbruger vi byggeaffald?

Svarene kan du finde I en ny brochure “Humanities in the societal challenges – 12 compelling cases for policymakers”. Den er produceret af den videnskabelige komité ”Scientific Commitee for Humanities”, der hører under det nye forum ”Science Europe.” Det nye forum har til opgave at drøfte politiske initiativer, der skal fremme forskningssamarbejdet i Europa.

Forskningen halter uden humaniora

I brochuren illustrerer 12 humanistiske projekter, at de komplekse, samfundsmæssige udfordringer, vi står over for i det 21. århundrede, ikke udelukkende kan blive forklaret ud fra fysiske, miljømæssige og biologiske årsager. Det humanistiske ben er også en vigtig del af løsningen.

”I hvilken udstrækning humaniora kan hjælpe med at løse tidens store udfordringer afhænger i høj grad af, hvor intelligent, man sætter udfordringerne op. I min forståelse er videnskab, teknologi, kultur og samfund vævet sammen med hinanden. Det synes jeg, brochuren illustrerer, når den beskriver, hvordan biologer og arkæologer i fællesskab udforsker laktosetolerans, eller når det vises, hvordan studier af læge-patient kommunikation kan hjælpe lægen med at stille en mere præcis diagnose. Eksemplerne viser, at humaniora skal være med i udforskningen af mange problemer – ellers mangler forskningen et ben, og den kommer til at halte,” forklarer lektor i informationsvidenskab Peter Lauritsen. Han er en af de udvalgte forskere, der bidrager til brochuren med sit projekt om overvågning og overvågningsteknologi, der også fylder mere og mere i det moderne samfund.

”Sikkerhed og tryghed er kommet højt på dagsordenen, og vi bruger rigtig mange penge på at anvende overvågningsteknologi til at genskabe noget af den tryghed, som vi måske synes, er gået tabt. Det rejser nogle spørgsmål om, hvordan f.eks. politiet kan bruge f.eks. videoovervågning og DNA-teknologi på en hensigtsmæssig måde, men også spørgsmål om, hvad det vil sige at leve i en overvågningskultur, hvor det er mere reglen end undtagelsen, at vi bliver filmet, monitoreret og registreret. Teknologierne er i de senere år blevet mere og mere sofistikerede, og de er blevet billigere, og derfor sidder overvågning helt i kernen af et samfund som f.eks. det danske. Og det rejser spørgsmål, som humaniora nødvendigvis må være med til at stille og besvare.”

Målet er Horizon 2020

Brochuren er den første som den videnskabelige komite ”Scientific Commitee for the Humanities” har produceret. Komiteen har til formål at øge bevidstheden omkring, hvordan den humanistiske forskning kan levere væsentlige bidrag til løsningen af de udfordringer, som vi står over for i Europa. Og så er der også penge på spil.

”Ved at synliggøre den humanistiske forsknings anvendelighed, håber man også, at der bliver bedre plads til humanistiske forskning, når EU’s nye rammeprogram ”Horizon 2020” skal udmøntes. I et bredere perspektiv kan man også se brochuren som et indlæg i den evige kamp for anerkendelse, som humaniora er nødt til at føre”, fortæller Peter Lauritsen.

Brochuren bliver præsenteret ved en konference i Litauen, der har formandsskabet i EU. Repræsentanter fra Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen, universiteter, og Uddannelsesministeriet deltager i konferencen. Konferencen fokuserer på de samfundsvidenskabelige og humanistiske videnskabers rolle i "Horizon 2020", men også i en bredere kontekst.

Læs brochuren ”Humanities in the societal challenges – 12 compelling cases for policymakers”

Yderligere oplysninger

Lektor Peter Lauritsen

Aarhus Universitet, Institut for Æstetik og Kommunikation, Informationsvidenskab

Direkte telefon: 8716 1985

Mobil: 2448 3897

Email: peter@imv.au.dk