Aarhus Universitets segl

Gymnasielærere finder mening i fokuserede pædagogiske samtaler med deres leder

Midtvejsevalueringen af FPL-projektet: Faglig Pædagogisk Ledelse peger på værdien af fokuserede observationer og samtaler om undervisning - både blandt ledere og lærere.

Foto: AU Kommunikation

Grundtanken for udviklingsprojektet FPL - Faglig Pædagogisk Ledelse, der involverer 15 gymnasieskoler i hele landet, er, at lederne skal tættere på selve undervisningspraksissen. Nu viser en nyligt udgivet midtvejsevaluering de første tegn på implementeringen af FPL-konceptet såvel som stadige opmærksomhedspunkter for det videre forløb på skolerne.

Det har fra projektets begyndelse været et fokuspunkt fra projektets side at åbne op for det, man i litteraturen om professionelle læringsfællesskaber kalder “det privatiserede undervisningsrum”. Ledernes observationer af undervisningen, som de sker i FPL-projektet,  skal i det lys ses en måde at informere en samtale med læreren, og ikke som en kontrol af de involverede lærere eller elever. 

“I starten var vi nok lidt bekymrede over, om lærerne ville føle observationerne som en kontrol, men der er vi blevet positivt overraskede. Måske har der været lidt berøringsangst i forhold til at gå så meget ind i lærernes rum, men det lader til, at vi godt kan lade den bekymring ligge”, fortæller Maja Steffansdottir, Uddannelsesleder fra Ringkjøbing Gymnasium.

Og det ser ud til at være lykkedes. Midtvejsevalueringen af FPL-projektet viser, at lærerne helt overordnet oplever observationen som grundlag for, at lederen anerkender dem og ser deres praksis og ikke som kontrol. 87% af lærerne angiver, at de ikke oplever lederens observation som kontrol.

Observationer er midlet til den gode samtale

Tallene i midtvejsevalueringen vidner også om lærernes generelt positive oplevelse af observationerne, som i FPL-projektet er særligt kendetegnet ved at være skarpt afgrænset af et fokus defineret af læreren selv. 68% af lærerne angiver, at de i høj grad eller I nogen grad har haft positivt udbytte af at blive observeret af deres leder.

“Jeg synes generelt, at lærerne har været positive overfor det faste fokus i både observationer og MUS-samtaler, som vi har arbejdet med. Vi har arbejdet med observation af undervisningen i flere år, så det er ikke noget nyt. Men til gengæld er det nyt for os at arbejde med aktioner og det faste fokus i både observationer og samtaler, som vi gør i det her projekt. Og det har helt klart kvalificeret observationen, at vi har noget bestemt at kigge efter,” fortæller Pernille Dahl, Uddannelsesleder Brønderslev Gymnasium.

Af midtvejsevalueringen fremgår det dog også tydeligt, at det særligt er den fagligt didaktiske samtale med lederen - med udgangspunkt i observationen - som har værdi for lærerne. 81% af lærerne angiver, at de har haft positivt udbytte af samtalen med deres leder.

“Hos vores lærere var der i starten en bekymring over tidsaspektet for dem i det her projekt - hvordan skal vi nå at lave det ekstra forarbejde? Men det viste sig at blive opvejet af det, som man generelt oplever at få ud af en mere fokuseret samtale,” Tanja Huus Gulmann, Uddannelsesleder fra Tørring Gymnasium.

Dokumentationen fylder i en travl hverdag

De mange positive tilsagn understreger, at mange elementer, som projektet fra start har sat fokus på, er lykkedes. Midtvejsevalueringen peger også på nogle opmærksomhedspunkter, som kræver yderligere tilpasning, for at projektets koncept kan forblive del af praksis på skolerne også efter projektet officielle afslutning.

Et fremtrædende punkt omhandler dokumentationen af samtalerunderne. Midtvejsevalueringen vidner om, at den opleves som lidt af et tveægget sværd, hvor systematikken på den ene sikrer kvalitet og aktivitetsniveuet, men hvor tidsbyrden for ledere og lærere samtidig er for stor. De fleste ledere er derfor enige om, at det er nødvendigt med en forenkling af dokumenterne. Enkelte skoler er allerede i gang.

“Det fortsatte arbejde kræver en forenkling af det skriftlige arbejde med projektet, og her skal vi overveje: Hvad er vigtigt for os at dokumentere og hvordan skal vi så skrue den dokumentation sammen?” fortæller Rasmus Stobbe, Pædagogisk leder på Oure Kostgymnasium

“Hvis vi skulle spole tiden tilbage, ville vi nok have holdt et grundigere introduktionsmøde med lærerne, og forklaret lidt mere tilbundsgående, hvad det er for nogle tankegange og begreber der ligger til grund for konceptet, og så gennemgået aktionsplan og observationsplan med dem, sådan at det gode potentiale kunne udnyttes fra start,” afslutter han.

Det officielle arbejde med FPL-projektet afsluttes på skolerne ved udgangen af maj måned, og de endelige erfaringer præsenteres og deles med gymnasiesektoren til slutkonferencen i november.

Læs mere: