“Entreprenørskab er for mig at skabe værdi for andre. Hvis jeg siger entreprenørskab, så tænker de fleste på at starte en virksomhed. Så jeg prøver at lade være med at bruge ordet entreprenørskab. I stedet snakker jeg om at lave forandringer, at skabe værdi, at gøre en forskel.”

Sådan svarer Sarah Robinson, Lektor i Entrepreneurship Education på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet, på spørgsmålet “Hvad er entreprenørskab for dig?”. Og hendes svar vinder genklang. For det er netop den pointe, at entreprenørskab ikke nødvendigvis betyder virksomhedsopstart, der giver grundlaget for at forstå, hvorfor entreprenørskab kan have stor betydning for uddannelse. Julie Skaar, der er medstifter af Generation Turbo, er enig.

“Jeg er meget optaget af begrebet om “self-efficacy”, altså hvordan unge mennesker, gennem nogle små succesoplevelser med at iværksætte projekter og tiltag, får en tro på egen formåen, som sætter dem i stand til at handle og engagere sig i det samfund, de er en del af. I virkeligheden er jeg ret ligeglad med, om de starter en virksomhed. For mig handler det om mindsettet, de lærer,” understreger hun.

Entreprenørskab med didaktik bagefter

I stedet for at forstå entreprenørskab som en evne til at starte forretning, ser Sarah Robinson og Julie Skaar på entreprenørskab som et didaktisk greb. Helle Færgemann, specialkonsulent på CUDiM, der sammen med Sarah Robinson og Julie Skaar underviser på efteruddannelsen i entreprenørskab E3U påpeger, at man kan tale om at undervise i, for og gennem entreprenørskab. Særligt gennem er relevant i et generelt undervisningsperspektiv: At undervise gennem en entreprenøriel proces. Sarah Robinson arbejder særligt med at gøre det med den såkaldte Change Makers Model.

“I den entreprenørielle proces ligger alle de gode elementer fra undervisningen, som vi kender i forvejen. At putte dem i den rækkefølge, vi gør her, har en betydning. Vi starter ikke med fagligheden, og at de studerende skal lære et bestemt stof. Vi starter med den studerende: hvor han eller hun allerede er i forhold til fagligheden, og hvordan det kan bidrage i et samarbejde med andre i forhold til at løse en faglig problemstilling,” uddyber Sarah Robinson.

Need-to-argumentet

I en uddannelsespolitisk kontekst spiller entreprenørskab også en rolle. I reformer og bekendtgørelser bliver der stillet krav om, at elever og studerende udvikler innovative og entreprenørielle kompetencer. Dog skaber det ikke altid det engagement hos lærere og undervisere, man kunne ønske, og flere ser det snarere som en ufrivillig byrde, oplever Helle Færgemann.

“Mange af delprocesserne i den entreprenørielle proces og læringsudbyttet heraf er egentlig ret almengyldige: Vi ønsker jo alle sammen, at vores elever og studerende bliver gode til at arbejde med problemløsning, tilegner sig kritisk sans og er kreative,” siger hun og fortsætter:

“Vi har haft deltagere på E3U, som mødte ind og sagde: “Vi er blevet sendt på efteruddannelse, men vi ved ikke rigtig, hvorfor vi er her”. De gik heldigvis derfra meget mere positive. Deltagerne oplever ofte, at det ikke er helt så revolutionerende, som nogen nogle gange får det til at lyde som om. Nogle af de processer, metoder og teknikker, vi arbejder med på efteruddannelsen i entreprenørskab, har man måske allerede brugt lidt i forvejen under andre navne. Men det kommer måske til at hænge lidt bedre sammen. Så, så fremmed og farligt er det måske heller ikke.”

Særligt fokus på ledelsen

Det er dog ikke nok, at underviserne har fokus på entreprenørskab. Ledelsen på folkeskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser spiller en vigtig rolle for at arbejdet med entreprenørskab bliver prioriteret og tildelt den tid, det tager at implementere og forankre nye undervisningstilgange i hele uddannelsessektoren.

“Ledelsen spiller en nøglerolle - det kan vi se på E3U. Der, hvor der er en ledelse, som bakker op og skaber rum og strukturer, der understøtter de her entreprenørielle forløb og tillader, at underviserne kan komme hjem og rulle deres undervisningsdesigns ud - det er alfa og omega,” understreger Julie Skaar.

Hendes argument vinder opbakning hos Sarah Robinson, der peger på foregangseksempler uden for landets grænser. Hun fremhæver særligt Sverige som et af de lande, hvor man er meget langt i arbejdet med entreprenørskab i uddannelserne. Blandt andet fordi man har indset vigtigheden af lederens rolle.

“Der, hvor det begynder at gøre en forskel i uddannelse, er når man bringer lederen på banen og arbejder med, hvordan den enkelte institution kan få en entreprenøriel tilgang. Det  er først når lederen har den forståelse, at der virkelig kan ske noget andet. Det kræver en indsats fra både undervisere og ledere.”

Entreprenørskab i undervisningen understøtter dannelse

En af de store misforståelser omkring entreprenørskab i undervisningen er, at man som underviser skal gå på kompromis med sin faglighed, hvis man underviser i og med entreprenørskab. Ifølge Julie Skaar bliver det dog ikke på bekostning af fagligheden i de enkelte fag, når vi implementerer entreprenørskab i uddannelse.

“Jeg hører rigtig mange lærere og undervisere sige, at de ikke må gå på kompromis med fag-fagligheden. Men som jeg ser det, så er den her entreprenørskabsdidaktiske tilgang i virkeligheden meget understøttende for, at eleverne får et større læringsudbytte, og at de bliver mere motiverede - i alle fag. Min erfaring er udelukkende, at de tager mere ansvar for egen læring og bliver mere deltagende i undervisningssituationer generelt”, siger hun.

En stor del af at implementere entreprenørskab i undervisningen er at opfordre elever og studerende til at reflektere over, hvem de er, hvad de kan, og hvordan de med deres viden og kompetencer kan gavne det samfund, de er en del af. Dermed kan vi både danne dem som mennesker og ruste dem til at gå ind i faglighederne med engagement og ambition.

For Sarah Robinson er det i sig selv et stærkt argument for at inddrage den entreprenørielle dimension i alle fag og i hele uddannelsessystemet. Hun peger på, at den tilgang til entreprenørskab, som hun og hendes kolleger bedriver, i virkeligheden udgør den dannelsesdel af uddannelse, som i dag fylder meget og efterspørges i den offentlige debat.

Læs mere:

• Change Makers Model
• E3U - Efteruddannelse i entreprenørskab
• Generation Turbo