Gymnasieledere er klar til at arbejde med faglig-pædagogisk ledelsesudvikling
Lederne fra de gymnasieskoler, som deltager i det nyligt opstartede FPL-projekt, er både seriøse og engagerede omkring at skulle arbejde med faglig pædagogisk ledelsesudvikling. Det er blevet bekræftet i løbet af de sidste uger, hvor Mette Boie og Tom Gislev fra projektgruppen har været på besøg på de 15 skoler, som indgår i projektet. Skolebesøgene åbnede især op for diskussioner af og refleksioner omkring GRUS-samtalerne, der spiller en vigtig rolle i projektet.
“Vi er blevet godt modtaget af engagerede og seriøse ledere, der oprigtigt ønsker at udvikle sig gennem projektet. Der har været en god energi og imødekommenhed på skolerne, som viser en vilje til at involvere sig i den faglige pædagogiske ledelsesudvikling – at afprøve og undersøge egen ledelsespraksis”, fortæller Mette Boie, der sammen med Tom Gislev har brugt de seneste uger på at besøge de 15 skoler i FPL-projektet.
Skolebesøgene har til formål at skabe de bedste rammer for lederne, der er de mest centrale aktører i projektet, som er igangsat af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og udføres af Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDiM). I FPL-projektet kommer lederne til at arbejde fokuseret på at styrke skolernes evalueringskultur samt den kollegiale sparring og dialog, og skolebesøgene giver dem mulighed for tidligt i forløbet at afklare tvivlsspørgsmål og reflektere over deres indledende tanker, inden projektet for alvor går i gang.
Hvordan skaber lederen en meningsfuld samtale med sine medarbejdere?
GRUS-samtale var et ord, der gik igen mange gange i løbet af de 19 skolebesøg. På tværs af skoler blev der efterspurgt et konkret redskab til at igangsætte og afholde reflekterende didaktiske samtaler – særligt på GRUS-niveau.
GRUS-samtalerne spiller sammen med MUS-samtaler en vigtig rolle i projektet, da der netop er særligt fokus på at videreudvikle disse feedbackkoncepter med henblik på at styrke den faglig-pædagogiske ledelse på gymnasieskolerne. Derfor er det også vigtigt, at lederne føler sig klædt på til at facilitere GRUS-samtalerne.
“Lederne har særligt reflekteret over og stillet spørgsmål til, hvordan de kan indgå i og facilitere en samtale, så den opleves meningsfuld og udviklende for de enkelte lærere”, forklarer Mette Boie. Andre spørgsmål, som gik igen, handlede om, hvordan lederen kan skabe rum for at få alle lærere med, og hvordan de bedst faciliterer samtalen, så positioner og dynamikker i gruppen håndteres hensigtsmæssigt.
Refleksion over lederrollen
Et andet tema, som blev taget op på skolebesøgene, var ledernes egen rolle i projektet. Mange af de deltagende ledere lægger vægt på, at skolebesøgene har givet dem mulighed for at se deres eget lederskab udefra og dermed reflektere over deres egen rolle i processen. Det er især væsentligt i forhold til den næste del af projektet, hvor lederne står overfor to helt konkrete opgaver.
Første skal de i gang med at udføre en observation af de deltagende lærere, og herefter skal de facilitere en didaktisk reflekterende samtale om den observation, de har gjort. Samtidig er det afgørende, at lederne gennem både observation og samtale har deres egen rolle for øje, så de bedst muligt hjælper læreren til at reflektere didaktisk over egen undervisning.
Samlet set har skolebesøgene spillet en vigtig rolle i forhold til at gøre projektgruppen opmærksom på, hvilke punkter der skal uddybes og arbejdes med, for at lederne ude på skolerne har de bedste forudsætninger for for alvor at gå i gang med projektet. Allerede nu har projektgruppen på baggrund af skolebesøgene udviklet et mere konkret værktøj til GRUS-samtalerne, som lederne forhåbentligt kan få glæde af i næste del af projektet, hvor de skal gennemføre observationer og faciliterer samtaler med de deltagende lærere.