Forfatterne stiller to spørgsmål:

1. Hvilken effekt har de interventioner, der er blevet gennemført i udviklingslandene målt på elevernes indmeldelse i skolen, fremmøde, færdiggørelse af uddannelse og overgang til de næste klassetrin (enrollment, attendance, graduation, progression)?
2. Hvilke yderligere effekter på læring kan der måles (elevernes testscorer, karakter, præstation i matematik, sprog og andre målinger af præstation) for de studier der har rapporteret effekter af implementerede interventioner?

Inklusionskriterierne var at studierne skulle undersøge effekten af en intervention med resultater for folkeskole og gymnasiet (K-12), og at interventionen skulle være gennemført i et land der var klassificeret som low or middle income nation af Verdensbanken på undersøgelsestidspunktet. Studierne skulle anvende et RCT-design eller skulle være kvasi-eksperimenter. De skulle indeholde mindst én kvantitativ måling af de afhængige variable indmeldelse i skolen, fremmøde, frafald (ikke færdiggørelse), eller elevernes overgang til de næste klassetrin.  Studierne skulle være publicerede eller tilgængelige før december 2009, og der blev ikke taget hensyn til sprog eller type af publikation. I alt blev der fundet 73 både eksperimenter og kvasi-eksperimenter.

Fem hovedtyper af interventioner blev beskrevet. Interventioner på et økonomisk plan omfattede eksempelvis levering af mad, penge og mikrokreditter, reducering af skolepenge og indføring af skoleuniformer. Et andet tiltag indebar levering af undervisningsprogrammer og –materialer, såsom computer og bøger, men også ansættelse af flere lærere. Interventioner rettede mod prævention og behandling af sygdomme og graviditet, ligeledes indsatser i form af opklaring og information af forældre omkring deres børns skolegang var yderligere to indsatser. Endelig sigtede den sidste intervention mod at bygge flere skoler og forbedre infrastrukturen generelt, især på vej til og fra skolen.

Som udgangspunkt blev der fundet en positiv og statistisk signifikant effekt for alle fire afhængige variable – navnlig elevernes indmeldelse i skolen, fremmøde, færdiggørelse af uddannelse og overgang til de næste klassetrin. Med hensyn til det første spørgsmål (1) blev de højeste effektstørrelser fundet for indskrivning, fremmøde og videre skolegang, mens effektstørrelserne for frafald var mindre. Resultater relaterede til yderligere effekter på læring (2) indikerede positive og ligeledes statistisk signifikante effekter for matematik og sprog, mens der ingen effekt kunne påvises for standardiserede testscorer og andre målinger af præstation. Til trods for effekternes statistiske signifikans var effekternes størrelse relativt lille; eksempelvis lå den gennemsnitlige interventionseffekt for elevernes indmeldelse i skolen på effektstørrelse = 0,18. Således svarede de fleste effekter til 3 – 9 % forbedring i eksperimentgruppen sammenlignet med kontrolgruppen.

Så man kun på studier der undersøgte effekten af en given intervention på elevernes indskrivning og fremmøde (n=59), rapporterede disse studier de største gennemsnitlige effekter for interventioner der fokuserede på etablering af nye skoler og forbedring af infrastruktur. Disse effektstørrelser skal dog ses i lyset af den store variation i programmerne, deltagerne og design, hvorfor en signifikant heterogenitet i effektstørrelser i hovedanalyserne også fandtes. En analyse af indflydelsen af mulige kontrolvariable viste, at studier der blev gennemført i Europa eller Mellemasien, og dem gennemført i Østasien og stillehavslandene, også var forbundet med større gennemsnitlige effektstørrelser sammenlignet med effekter af studier der blev gennemført i Central- og Sydafrika og i Sydøstasien. Der skal imidlertid tages det forbehold at antallet af de inkluderede studier fra de sidste to områder var meget lille.

Sammenfattende kan det siges at de interventioner der sigter mod at forbedre elevernes indmeldelse i skolen og deres fremmøde i gennemsnit har gode effekter. Dette gælder ligeledes inventioner i forhold til læring afrapporteret i de samme studier. Selvom effekterne må siges at være små, repræsenterer de en forbedring på 3 – 9 % sammenlignet med kontrolgrupperne i de enkelte studier. Forfatterne afslutter med at pointere at det kræver nogle overvejelser fra politikkens side med hensyn hvorvidt disse resultater er værd at investere i, idet der skal tages stilling til omkostninger af implementering af sådanne interventioner og til hvor udbredt det problem er, som den givne intervention skal adressere.

Reference:

Petrosino, A.; Morgan, C.; Fronius T.; Tanner-Smith, E. & Boruch, R. (2012, 1. november). Interventions in Developing Nations for Improving Primary and Secondary School Enrollment of Children: A Systematic Review. The Campbell Collaboration Library of Systematic Reviews, Group: International Development, Education, 8(19).