Aktuel Vejledningsforskning 2017. Inspiration – Indsigt
Forskningsenheden i Vejledning DPU inviterer sammen med Nationalt netværk for forskning i vejledning til arrangementet Aktuel vejledningsforskning.
Info about event
Time
Location
Festsalen, Lokale A220, DPU, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV
Keynote i år er docent ved Norges Arktiske Universitet, Tromsø, Cato Bjørndal, der taler om, hvordan brug af IPads kan indgå i praksisvejledning
Der er begrænset antal pladser. Sidste års Aktuel Vejledningsforskning var noget af et tilløbsstykke, så meld dig og dine kolleger til allerede i dag. Og tag også dine samarbejdspartnere i kommuner og regioner med.
Program:
9:30 – 10:00
Morgenkaffe og mingling
10:00 – 10:10
Velkommen v. Rie Thomsen, Helle Merete Nordentoft og Kristina Mariager-Anderson
10:10 – 10:55
Indsigt i igangværende ph.d. forskning a 15 minutter v. Bo Klindt Poulsen og Tijana Maksimovic. Bl.a. om hvordan udvikling af vejledning gennem forskningscirkler kan bidrage til social retfærdighed, og hvordan internationale ph.d.-studerende i Danmark skaber professionel identitet og træffer valg ift. karriere.
10:55 – 11:05
Stræk og bøj pause
11:05 – 12:15
Nyhedsspots: Forskerne i Nationalt Netværk for Forskning i Vejledning løfter sløret for, hvad der er ”hot” i den aktuelle vejledningsforskning. Herunder social retfærdighed og neoliberalisme, metoder og tilgange til vejledning på arbejdspladsen; uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning i samspil med skolen og dens lærere, karrierelæring i praksis, kollektiv akademisk vejledning, brug af video og rollespil ift. at kvalificere professionel praksis – og meget mere.
Alle talere vil sidst på dagen være til rådighed for spørgsmål og diskussion af deres forskellige oplæg.
12:15– 13:00
Sandwich og netværk
13:00– 14:00
Keynote og spørgsmål: Digitaliseret observations- og vejledningsplatform i fremtidens lærerutdanning
Cato Bjørndal, forfatter til bl.a. Det vurderende øyet. Observasjon, vurdering og utvikling av undervisning og veiledning (2003) og Konstruktive hjælpe-samtaler (2016) forsker i interaktioner i vejledningssamtaler, både digitalt og på video med henblik på at styrke professionel kompetenceudvikling af vejledere. I dagens keynote præsenteres bl.a., hvordan brug af IPads kan indgå i praksisvejledning.
14:00 – 15:00
Rundbordssamtaler og kaffe med forskerne. Spørg ind til oplæggene. Fortæl om udfordringer for vejledningen. Drøft emner som kunne undersøges.
Pris: 550 kr. inkl. kaffe og frokost, inkl. moms.
TILMELDING HER, senest d. 7. november 2017