Aarhus University Seal

Forældresamarbejde - pædagogernes nye udfordring

Under forskningens døgn den 28. april slår DPU, Aarhus Universitet, dørene op for et debatmøde om samarbejdet mellem pædagoger og forældre. To DPU-forskere giver deres bud på, hvordan pædagoger og forældre kan samarbejde bedre om børnenes trivsel.

Info about event

Time

Thursday 28 April 2011,  at 15:30 - 17:00

Location

DPU, Aarhus Universitet (Campus Emdrup), Tuborgvej 164, 2400 København NV, A220, Festsalen

Mød lektor ph.d. Charlotte Palludan og lektor ph.d. Eva Gulløv fra DPU, Aarhus Universitet, til en debat om pædagogernes nye udfordring: Forældre!

Forskellige forældre og varierende samspil
Forældre er ikke en samlet gruppe. De stiller forskellige krav og har varierende behov. De kommer med forskellige sociale, kulturelle og sproglige udgangspunkter og opfattes som forskellige typer af det pædagogiske personale. Det sætter sit præg på samarbejdet om de højtelskede børn.

Forældresamarbejde set fra forskerens stol
De to forskere vil på baggrund af etnografiske observationer i pædagogiske institutioner og interview med pædagoger og forældre diskutere gensidige forventninger og barrierer for samarbejdet mellem forældre og pædagoger. Det er et samarbejde, der involverer mange følelser hos begge parter og netop dette perspektiv tager Charlotte Palludan og Eva Gulløv op i deres oplæg.

Debat og nye perspektiver
Oplægget og den efterfølgende debat bringer nye perspektiver på dilemmaer i forældresamarbejdet. Arrangementet henvender sig til alle, der har en faglig interesse inden for området, forældre til børn i daginstitutioner – kort sagt alle der har fokus på dem, det hele handler om: De kære børn.

Arrangementet afholdes i samarbejde med BUPL.

 

Tid og sted

28. april 2011 kl. 15.30-17.00

DPU, Aarhus Universitet (Campus Emdrup), Tuborgvej 164, 2400 København NV, A220, Festsalen

Deltagelse

Der er gratis deltagelse, men tilmelding er nødvendig

Tilmeld dig

Program

15.30 -15.35: Velkomst og skitsering af problemstilling, ved prodekan for formidling Claus Holm, DPU, Aarhus Universitet.

15.35 - 16.30: Oplæg ved Charlotte Palludan, Ph.d. og lektor og Eva Gulløv, Ph.d. og lektor begge ved DPU, Aarhus Universitet

16.30 -17.00: Debat og spørgsmål fra salen

Se mere

www.dpu.dk/forsk