Hvordan gør vi kirke?
Foredrag v. Marie Hedegaard Thomsen
Info about event
Time
Location
Nobelparken, bygning 1453, lokale 116
I de sidste to-tre årtier er der blomstret et væld af nye aktiviteter frem med den lokale kirke som base: spaghettigudstjeneste, babysalmesang, minikonfirmandforløb, meditationsgudstjenester, Bøn & Brunch, pilgrimsvandring, pinsefrokost, natkirke, og man kunne nævne mange flere. Højmessen har stadig sin faste plads søndag formiddag, men meget tyder på, at folk helst kommer til kirken alle andre dage i ugen. Udviklingen vidner om, at kirke ikke først og fremmest er noget, vi "har", eller noget, vi "går til" om søndagen, nej kirke er noget, som vi "gør" sammen hele ugen. Foredraget vil ud fra en aktivitetsanalyse give et overblik over, hvordan der "gøres" folkekirke lige nu, og vil herudfra lægge op til en drøftelse af, hvordan vi kan afgøre, om de mange fantasifulde tiltag nu også alle sammen har noget med kirke at gøre.
Marie Hedegaard Thomsen er teolog og ph.d. fra Aarhus Universitet med afhandlingen ”Et åbent hus med mange indgange: Empiriske studier i folkekirkeligt menighedsliv med valg-, fri- og sognemenigheder som eksempler”.