Johnny Laursen appointed Dean of the Faculty of Arts
The dean looks forward to continuing the faculty's academic development in collaboration with staff and students.
[Translate to English:] Efter en ansættelsesproces med rektor i spidsen har man på Aarhus Universitet besluttet at ansætte Johnny Laursen som ny dekan på Arts.
”Jeg er glad for på vegne af ansættelsesudvalget at kunne tilbyde Johnny Laursen stillingen som dekan på Arts. Vi har haft en grundig og omfattende proces med et meget kompetent ansøgerfelt,” siger rektor Brian Bech Nielsen.
Johnny Laursen har været konstitueret dekan på Arts i godt et år, hvor han har stået i spidsen for en omfattende ny organisering af fakultetet. Han er 57 år gammel og uddannet historiker på Aarhus Universitet. Han var i en årrække forskningsdekan på Det Humanistiske Fakultet, før det blev en del af Arts. Efter sammenlægningen varetog han gennem tre år posten som ph.d.-skoleder på Arts, hvor han blandt andet har haft til opgave at samle de tidligere ph.d.-skoler fra Det Humanistiske Fakultet, Det Teologiske Fakultet og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i én fælles ph.d.-skole; Graduate School, Arts. Fra 1. juli 2014 har han været konstitueret som dekan på Arts.
”Johnny Laursen har vist ansættelsesudvalget et stærkt lederskab og overbevisende kompetencer i forhold til at stå i spidsen for den fortsatte faglige udvikling af Arts. Han har i det forløbne år gennemført et vellykket organisatorisk eftersyn og indført en ny organisering på Arts. Det er sket i tæt samarbejde med medarbejdere og studerende, og jeg har fuld tillid til, at Johnny sammen med den øvrige fakultetsledelse og medarbejderne vil sikre en fortsat positiv udvikling,” siger Brian Bech Nielsen.
Alle kræfter i det faglige udviklingsarbejde
Johnny Laursen peger på det seneste års udvikling på Arts som en væsentlig årsag til, at han mod sin egen umiddelbare forventning ønskede at søge stillingen som dekan:
"Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet som dekan på Arts. Samarbejdet med fakultetets ledelse, medarbejdere og studerende har gjort et stærkt indtryk på mig. Det er en vigtig årsag til, at jeg søgte stillingen, og jeg ser frem til at forfølge de positive udviklingslinjer, som er lagt gennem det sidste år,” forklarer han.
Johnny Laursen påpeger, at der er lagt et stort arbejde i særligt organisationen gennem især efteråret 2014, men at der samtidig er blevet lagt nogle spor til den fremtidige faglige udvikling og til øget samarbejde med eksterne partnere.
”Det har jeg stor lyst til at forfølge, og det er min klare opfattelse, at medarbejderne også har det. Der er en vilje til nu at rette alle kræfterne mod det faglige udviklingsarbejde i uddannelse og forskning. Hvem har ikke lyst til at være med til at se det udfolde sig og selv sætte sit præg på udviklingen af de faglige mål på et fakultet, som har så store udviklingsmuligheder, og som endda synes at have fundet sin indre balance," siger Johnny Laursen.
Johnny Laursen tiltræder officielt stillingen den 1. juni.