Aarhus University Seal

Lærere får et sprog til at tale om entreprenørskab med børn og unge

E3U giver et fælles sprog om, hvad det vil sige at være entreprenante i folkeskolen. Det oplever lærere på Hærvejsskolen i Rødekro, Camilla Nielsen og Adeline Muntenjon, der deltager i entreprenørskabsuddannelsen, som CUDiMs undervisere og forskere blandt andre underviser på.

E3U efteruddannelsen i entreprenørskab og innovation er en fælles uddannelse for undervisere i grund­skolen, gymnasiale ungdoms­uddannelser og videregående uddannelser. Camilla Nielsen og Adeline Muntenjon er begge lærere på Hærvejsskolen i Rødekro, og for dem har efteruddannelsen skabt en bevidsthed om, at de allerede til en vis grad er entreprenante i deres arbejde, samt givet et sprog til at tale om og udvikle på det entreprenørielle.

På folkeskoleniveau fremstår målene om at gøre Danmarks børn og unge mere innovative tydeligere end nogensinde før. Ifølge Fonden for Entreprenørskab er læreren en essentiel del i udviklingen af en entreprenøriel ungdomsgeneration, og hvis målene skal opfyldes, må mange flere lærere og undervisere have kompetencer i at kunne integrere værktøjerne i alle niveauerne af undervisning.

Selvom det er skrevet ind i den seneste folkeskolereform, er det langt fra alle undervisere, der har tilstrækkelig viden om, hvordan man i praksis integrerer entreprenørskab og innovation i undervisningen. Man skal ikke undervurdere, at lærerne spiller en afgørende rolle, og de har også brug for kompetenceudvikling. Det understøttes af en række studier, påpeges det af Fonden for Entreprenørskab.

Hvad er entreprenøriel undervisning?

I Camilla Nielsens og Adeline Muntenjons tilfælde, var der heller ikke på forhånd noget klart kendskab til, hvad innovation og entreprenørskab handler om. Adeline Muntenjon blev gjort opmærksom på det entreprenørielle aspekt og E3U i forbindelse med et projekt om udvikling af tysk-undervisningen i udskolingen, og det var gennem hende at også Camilla Nielsen hørte om muligheden for efteruddannelse i entreprenørskab. Hun fortæller:

“Jeg blev ret optaget af tanken om at gøre entreprenøriel tankegang til en del af af elevernes undervisning og idéen om at kunne bruge de ting, man allerede har lært på en ny måde, så det mere bliver ens eget.”

De to kolleger deltager i E3U sammen og arbejder konkret med et projekt for 80 elever på 8. årgang. Eleverne skal i projektet udvikle et produkt til elever i 7. klasse og nedefter, der skal formidle, hvilken betydning tyskkompetencer har for deres videre uddannelsesmuligheder og for virksomhedstænkning i områderne tæt ved den dansk-tyske grænse.

“Det afgørende er, at eleverne bliver stillet over for en praktisk udfordring, og at andre elever skal kunne se mening med tyskfaget ud fra de produkter, der bliver skabt,” fortæller Adeline Muntenjon.

Sprog skabes sammen

E3U er bygget op omkring en såkaldt “buddy-ordning”, hvilket betyder, at man skal deltage sammen med en kollega fra samme uddannelsesinstitution. Buddy-ordningen er ment som en måde at øge læringsudbyttet og forankringen hos deltagerne. Adeline Muntenjon og Camilla Nielsen arbejder i samme udskoling, men underviser i henholdsvis naturfag og tysk. At de ikke normalt underviser i de samme fag, ser de dog snarere som en styrke end som en udfordring.

“Det er en fordel, at en humanist og en naturfaglig fra overbygningen deltager sammen. På den måde kan udbyttet fra efteruddannelsen nemmere bredes ud på hele overbygningen, da man i fællesskab kan vise kollegerne fra de andre fag, hvordan det kan implementeres også i deres arbejde,” fortæller Adeline Muntenjon.

Camilla Nielsen synes også, at det har været positivt at deltage sammen med en kollega, da det har givet mulighed for at dele de frustrationer, hun har oplevet gennem forløbet. Hun er enig i, at det er dejligt, at kunne være sammen om implementeringen af elementer fra E3U i dagligdagen, så man ikke står med det alene.

“På E3U har vi mødt mange forståelser og definitioner af entreprenørskab og innovation, og det er svært at definere, hvad entreprenørskab i undervisningen egentlig handler om. Det er en fordel at være sammen om at lære at forstå det her sprog, fordi vi sammen bliver mere sikre på, hvordan det rent faktisk kan bruges, og hvilket sprog vi skal anvende, når vi snakker entreprenørskabsdidaktik.”

En proces præget af erkendelse

Sproget nævnes også i de to deltageres svar på, hvad den bedste oplevelse fra efteruddannelsen har været indtil nu. Forløbet beskrives ikke frit for udfordringer og frustrationer, og Adeline Muntenjon forklarer, hvordan det i høj grad også har været en erkendelsesproces, hvor delene først et stykke hen ad vejen er gået op i en højere enhed.

“Vi havde fyldt rygsækken op med teoretiske, empiriske og kreative indspark, og nu blev det kombineret og gik op i en højere enhed i forhold til min egen praksis,” forklarer Adeline Muntenjon. Camilla Nielsen beskriver det samme: “Det var en form for ‘aha’-oplevelse eller meningsgivende faktor. Det var givende at få en ide om, at vi faktisk allerede er entreprenante, men nu er bevidst om det og har begreber og kan tale om noget, som vi egentlig allerede udlever til en vis grad i egen praksis.”

På den måde udtrykker de to deltagere, hvordan de er gået fra at have en fornemmelse af, at de gør noget godt, til nu at have et konkret sprog for det, så erkendelsen også kan gives videre til kolleger på andre fag.

En nød der skal knækkes

I forhold til udviklingen af udskolingen ser de to deltagere et vigtigt potentiale i entreprenante læreprocesser og det dannelsesperspektiv, som også ligger heri. De påpeger, at det er vigtigt at få sat i spil, at eleverne er til nytte for den verden, de lever i. Derfor skal læreren lægge vægt på, at eleverne gør brug af deres særegne talenter, evner og ressourcer.

“Entreprenante læreprocesser indebærer en konkret fremgangsmåde, bestemte elementer og bestemte didaktiske metoder, man som lærer arbejder ud fra. Forhåbentlig kan det være med til at præge den måde, vi tænker undervisning på skolerne i fremtiden.”

Selvom begge deltagere synes, at alle bør komme på en efteruddannelse som E3U, påpeger de dog en udfordring i, at mange folkeskolelærere har for travlt og dermed har svært ved at se mening i, at bruge tid på noget, der ikke er et konkret fag.

“Ikke alle ved, at innovation og entreprenørskab rent faktisk er implementeret i folkeskolereformen. Når man vælger at tilvælge kurset, så har man flair for at gå ind i det, men ikke alle er nødvendigvis klar over relevansen. Der er en hård nød at knække, som man ikke desto mindre burde gøre en indsats for at få knækket,” afslutter Adeline Muntenjon.

Læs mere: