Referat:

12 deltagere i mødet inkl. 3 oplægsholdere 

Christina Fiig (Globale Studier/Europastudier): Om (køns)bias i medier og offentligheden i Norden. Beskæftiger sig med spændingerne mellem køn og etnicitet.

Oplægget omhandler to fokuspunkter:

1. Nordiske kvinders (tidlige) stemmeret: Norden ses som et laboratorie for lighed. På trods af tidlig stemmeret i Norden medfølger deltagelse i parlamentet ikke umiddelbar efter og vi ser en stor intranordisk forskellighed. Dette peger frem mod den multikulturelle udfordring, hvordan kan man engagere kvinder fra etniske minoriteter.

2. Medier og den politiske sfære (kvinders adgang til meningsdannelse): Nordiske kvinder har en selvfølgelig plads i det offentlige rum (lidt mindre i Danmark), men der findes i høj grad kønsbias i valg af kilder. Dette kan undersøges i lyset af flere feministiske bølger (Suffragetter, rødstrømperne i 80’erne, nyfeminister i 90’erne, #metoo)

Diskussion: Der bliver diskuteret kvinder og internettet som medie, især i forhold til ejerskab over afbildningen af egen krop. Desuden kvinders rolle indenfor komik.

Helle Strandgaard Jensen (Historie): Om ideer om Norden inden for børnekulturområdet

Oplægget omhandler Norden set udefra og konstrueret indefra i relation til børnekultur. Den internordiske cirkulation af ideer gør, at det giver mening at se på norden som en region, men der kan sættes spørgsmålstegn ved, om der er 

en nordisk offentlighed og om Norden faktisk er noget særligt, som den ofte bliver fremstillet, og fremstiller sig selv. Helle Strandgaard peger på at de nordiske medier aktivt samforhandler, og derved konstruerer en fælles linje. Helle Strandgaard har undersøgt Sesame Street som international case.

Diskussion: Der tales videre om hvorvidt der findes en nordisk offentlighed og en nordisk ide om barndom. Der sættes også spørgsmålstegn ved, hvordan køn fremstilles i nordisk børnefjernsyn, og om man her er så progressiv som Norden ofte fremstilles.

Tina Louise Hove Sørensen (Nordisk): Om repræsentationer af “udkanten” i medier og offentligheden.

Oplægget omhandler lokale-digitale offentligheder og fælles-nordiske internetoffentligheder. Den negative omtale af Udkantsdanmark er egentlig en ny diskurs omkring provinsen, men meget dominerende i traditionelle medier. Gennem sociale medier ses dog en helt anden og positiv diskurs f.eks. #lollandfalsterlovestorm og lokale facebookgrupper generelt. Disse kan tænkes som henholdsvis mod- og enklaveoffentligheder, hvor lokalidentitet skabes og kommunikeres nye måder. Det digitale er i dag en central del af lokalkultur. Tina Sørensen er interesseret i at sammenligne lokal-digitale fællesskaber på tværs af Norden, her kunne SKAM-fællesskaber (kosegruppa) også inddrages.

Diskussion: Der sættes spørgsmålstegn ved om digitale nordiske offentligheder i høj grad findes blandt højreekstremister. Desuden diskuteres det om lokale udkantsfællesskab er forskellige fra lokale byfællesskaber (f.eks. en opgang eller parcelhusvej).

Gennemgående temaer

-          Findes der en nordisk offentlighed? I hvor høj grad er der tale om fællesskab og forskellighed.

-          Stemme og fællesskab