Danmark har de senere år oplevet en stigning i antallet af folkemøder. Inspireret af Folkemødet på Bornholm, er der opstået en række lokale og tematiske folkemøder over hele landet - Kulturmødet på Mors, Ungdommens Folkemøde i Valbyparken, Landbrugets Folkemøde og borgerinddragende initiativer som Folkemødet Møn og Sydfyns Folkemøde. 

Folkemødet i Allinge adskiller sig dog ved at tiltrække de store politiske partier, landsdækkende medier, interesseorganisationer og ministerier. Det har dermed hele Danmark som scene og samtalen som sit demokratiske omdrejningspunkt - ikke fordi folkemødet nødvendigvis ændrer den politiske virkelighed markant, men fordi det sætter fokus på en kerneværdi i demokratiet: samtalen.

Demokrati handler i sin kerne om, at alle – uanset magt, status eller baggrund – har ret til at deltage i diskussioner om fælles anliggender. Netop dét bliver levendegjort på diverse scener i Allinge i midten af juni hvert år. Som idéhistoriker Mikkel Thorup siger:

”Demokratisk praksis er en samtalepraksis. Så jo flere ting, vi bringer til diskussion, og jo flere stemmer, vi bringer ind i debatten om vores fælles anliggender, jo bedre”.

Folkemødet kan derfor ses som en ritualiseret gentagelse af demokratiets grundidé: at ingen stemme er for lille til at blive hørt.

Når Folkemødet slutter, og Allinge bliver stille igen, forsvinder samtalen ikke – den ændrer bare form. For Mikkel Thorup er det netop kendetegnende for demokratiet, at det aldrig er færdigt. Vi tager måske ikke løsninger med hjem, men vi tager noget andet med: en fornyet påmindelse om, at uenighed, tvivl og debat er en del af det, der holder demokratiet i gang. Og det er i den fortsatte samtale – også efter teltene er pakket væk – at demokratiet lever videre.

En styreform med indbygget uro
Ifølge Mikkel Thorup er demokratiet en styreform, der skiller sig ud på to helt grundlæggende måder: Det bygger på idéen om, at alle mennesker er lige og har ret til at deltage - og det er den eneste styreform, der inviterer til kritik af sig selv.

“Demokratiet er den eneste styreform, der gør to meget vilde ting. Den ene er at sige, at alle har ret til at deltage ligeligt – altså, vi er alle sammen grundlæggende lige. Alle andre styreformer antager, at der er nogen ovenover en, man skal adlyde – Gud eller kongen, eller herremanden. Demokratiet er den eneste styreform, der har lighed som sit grundprincip. Og den anden vigtige ting er, at det er den eneste styreform, der inviterer til kritik af sig selv. Det er fuldstændig legitimt – faktisk nødvendigt – at diskutere demokratiet igen og igen,” fortæller Mikkel Thorup.

Netop denne åbenhed, som nogle ser som en svaghed, er ifølge ham demokratiets største styrke:

“Demokratiet producerer sin egen utilfredshed. Det har de fantastiske idealer, som det ikke kan leve op til. Det stiller meget i udsigt, og det inviterer alle til at have medansvar – og det gør, at der altid er nogen, der oplever, at det ikke fungerer. Men det er ikke et sammenbrud. Det er en del af demokratiets måde at være på.”

Rogue democracy – et demokrati ude af kontrol?
Det er på den baggrund, at Mikkel Thorup i sin afhandling introducerer begrebet rogue democracy, hvor han fanger den demokratiske udvikling, som lige nu bevæger sig i mange retninger samtidigt.

“Der er en række udviklinger af demokratiet, som nogen synes er superspændende og vigtige, og som andre synes er dybt problematiske,” siger han og uddyber:
“Populisme er for eksempel for nogle en kæmpe demokratisk indsprøjtning – mange mennesker føler, at de kommer til orde og bliver hørt. Andre ser det som en trussel mod demokratiet. Det er den dobbelte læsning, jeg prøver at fange med begrebet rogue democracy.”

Det betyder ikke, at vi er ved at miste demokratiet – snarere, at vi som samfund ikke længere er enige om, hvad demokrati skal være.

“Vi diskuterer demokratiet utrolig meget lige nu. Og det er faktisk et kæmpe sundhedstegn. Det viser, at folk faktisk er kede af, at der er noget, vi måske kan miste. Og det fortæller mig, at vi er blevet utroligt demokratiske. Der er ingen, der har lyst til at slippe demokratiet. Alle vil hellere have den rigtige ting – et ægte demokrati. De er bare uenige om, hvordan det ægte demokrati ser ud," lyder det fra Mikkel Thorup.

En bog om demokratiets uro og vedholdenhed
Til september udkommer Mikkel Thorups nye bog: ”Ustyrlig demokrati – verdens vildeste eksperiment” på Gads Forlag. Bogen bygger på hans doktordisputats, men er skrevet til en bredere offentlighed. Her undersøger han, hvordan demokratier hele tiden forhandles og forandres – ikke mindst gennem den måde vi taler om det på. Bogen dykker ned i tidens store demokratiske diskussioner og stiller spørgsmål som:

Er demokratiet i krise? Er populisme en velsignelse eller en trussel mod demokratiet? Konspirationsteorier – er det et sundhedstegn eller et sygdomstegn? Er neoliberalismen ved at afvikle demokratiet eller sikre dets økonomiske formål? Hvad betyder klimaforandringerne for muligheden for at have demokrati?

Men i stedet for at bekræfte fortællingen om demokratiets forfald, peger Mikkel Thorup på, at det netop er i den konstante uro – i diskussionerne, uenighederne og bekymringerne – at demokratiet lever.

”Der har ikke været noget tidspunkt i demokratiets historie, hvor nogen ikke har ment, at demokratiet var i krise, og at det ikke gik så godt,” fortæller Mikkel Thorup.

Denne vedvarende krisefølelse er ikke et svaghedstegn – tværtimod, siger han, er det et udtryk for, at vi stadig tager demokratiet alvorligt. Og det er her, selv om hans bøger ikke handler om det, at folkemøderne også kan komme ind i billedet. Ifølge Thorup er folkemøderne ikke løsningen på demokratiets problemer, men de er tegn på, at vi trods frustration og tvivl – stadig insisterer på samtalen. At vi stadig mødes, diskuterer og forsøger at gøre demokratiet bedre.

Kontakt

Mikkel Thorup, professor
Afdeling for Filosofi og Idéhistorie
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mobil: 8716 2253
Mail: idemt@cas.au.dk