I de senere år er buddhisme i Vesten blevet genstand omfattende forskning – især i Nordamerika. I Europa, og særligt i Norden, har forskningen derimod været spredt og nationalt forankret. Et nyt fællesnordisk forskningsprojekt har nu ændret på det billede. Med afsæt i et mangeårigt samarbejde mellem forskere fra Danmark, Sverige, Norge, Finland – og senest også Island – er buddhismen i Norden blevet undersøgt samlet for første gang:

” Vi har før lavet individuel forskning af buddhismen i DK, Sverige, Norge og Finland, men dette er den første af sin art, der giver en samlet og sammenlignende oversigt og analyse i alle de nordiske lande. Vi er alle religionsforskere, der har analyseret alle perspektiver af buddhismens mangfoldige verden,” fortæller lektor i Religionsvidenskab Jørn Borup, der via sin tilknytning til Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet igennem flere år har analyseret buddhismen i Danmark og sammen med de nordiske kollegaer også er en del af et større europæisk publikationsprojekt om buddhisme i Europa, hvor religionens ligheder og forskelle analyseres i forhold til historiske, kulturelle og politiske rammer.

Fra tekstbuddhisme til praksisfællesskaber
I forbindelse med det nu afsluttede projekt om buddhisme i Norden har religionsforskerne analyseret, hvordan buddhismen har udviklet sig i de nordiske lande siden midten af 1800-tallet. Den tidligste fase var, ifølge Jørn Borup, præget af intellektuel interesse i buddhistiske tekster. I 1960´erne kom fascinationen af japansk zen, og i 1980´erne fulgte en bølge af tibetansk buddhisme. Det er dog især siden 1980´erne, at praktiserende buddhistiske fællesskaber har vundet frem – både blandt etnisk nordiske konvertitter og gennem migration fra lande som Vietnam og Thailand.

”Vores undersøgelser viser, at buddhismen har udviklet sig på en ensartet måde i de nordiske lande. De nordiske lande har fælles historie og tætte kulturelle forbindelser. Buddhistiske netværk krydser landegrænserne, og mange munke og nonner har haft indflydelse på tværs heraf. Der er sammenlignelige vilkår for buddhisterne, og vores fælles velfærdssystemer udgør en central forskel fra mange andre lande. I alle nordiske lande lærer man også om buddhisme i skoler og gymnasier ud fra ikke-konfessionelle rammer, religionerne nyder frihed og privilegier som trossamfund, fortæller Jørn Borup, der med forskergruppen har opgjort det samlede antal buddhister i Norden til cirka 200.000 svarende til omkring 0,7 % af befolkningen. Et tal, der ikke omfatter de mange, som i dag bruger buddhistisk inspirerede praksisser som mindfulness, der ligesom yoga – vidner om den stigende indflydelse fra asiatisk spiritualitet.

Mangfoldighed og migrationsspor
Et centralt fund i undersøgelsen er, at buddhismen i Norden ikke udgør én samlet tradition, men tværtimod er præget af stor indre forskellighed. I alle fem lande eksisterer der mange forskellige skoler og retninger, og praksisformerne spænder vidt - fra tempelritualer og fællesskabsfejringer til individuel meditation og spirituel selvudvikling.

Særligt tydeligt er forskellen mellem konvertitbuddhister og migrantbuddhister. Hvor konvertitter typisk har en vestlig, ofte sekulær baggrund og søger mod buddhismen for dens filosofi og meditative praksis, er migrantbuddhister oftest forankret i deres oprindelseskultur og bruger templerne som religiøse og sociale samlingspunkter.

’Migrantbuddhismen’ i dens forskellige udgaver er klart den mest udbredte, og netop den er væsentlig af få med til at vise buddhismens diversitet også i de nordiske lande,” fortæller Jørn Borup.

Flere grupper samarbejder på tværs af traditioner og nationalitet, mens andre lever parallelt uden kontakt. I nogle lande findes paraplyorganisationer for buddhistiske foreninger, mens andre steder fungerer grupperne uafhængigt. Det rejser ifølge forskerne vigtige spørgsmål om religiøs identitet og grænser – eksempelvis hvad det det overhovedet vil sige at være buddhist i en nordisk kontekst.

Nye spørgsmål for fremtiden
Selv om forskerne har samlet og systematiseret en stor mængde viden, rejser det også nye spørgsmål. For hvordan vil buddhismen i Norden udvikle sig i fremtiden? Hvad vil de næste generationer – børn af både migrant- og konvertitbuddhister - tage med sig, ændre eller forkaste?

Jørn Borup peger op, at religionens fremtidige former i høj grad kan komme til at afhænge af faktorer som køn, etnicitet, seksualitet og socialt engagement.

”Buddhismen som praksisreligion er stadig ung i de nordiske lande, og de nye generationer – konvertit- og migrantbuddhisternes børn samt helt nye udøvere af religionen – vil givetvis bevæge religionen i andre retninger,” fortæller han og understreger, at forskningen dermed ikke kun dokumenterer, men også åbner for videre spørgsmål.

Læs mere om den videnskabelige publikation.

Øvrige medredaktører og forfattere:
Katarina Plank (Karlstad), Knut Jacobsen (Bergen), Mitra Härkönen (Helsinki).
 

Kontakt

Jørn Borup, lektor
Afdeling for Religionsvidenskab
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: jb@cas.au.dk
Mobil: +45 22309953