Aarhus University Seal

AU-studerende hjælper Samsø Kommune med bosætning

I dette forår har Samsø Kommune haft besøg af 24 antropologistuderende fra Aarhus Universitet, som lavede undersøgelser med fokus på bosætning. Den viden danner nu en del af grundlaget for det videre bosætningsarbejde på øen.

De antropologistuderende var ude og snakke med de lokale samsingere. Foto: Anne Riise

Nikoline Jakobsen er kommunikations- og bosætningskonsulent i Samsø Kommune og selv uddannet antropolog fra Aarhus Universitet. Da hun i efteråret modtog et opkald fra sin tidligere specialevejleder Kasper Tang Vangkilde, med et tilbud om et samarbejde, fik hun hurtigt opbakning til idéen. Nikoline fortæller, at hun efter starten ”i et rigtig arbejde ikke har så meget tid til antropologiske, kvalitative undersøgelser, så det er sjovt at være med til at holde det i hævd, både hjælpe uddannelsen og de studerende med en case, men også selv få noget antropologisk arbejde ud af det”. 

”Ja, tak”

Det var let for Nikoline at sige ja til tilbuddet fordi hun kender antropologien indefra og ”synes antropologer er dygtige, også de studerende”. Derudover fortæller hun at samarbejdet med de studerende er ”en nem og økonomisk måde at få lavet noget arbejde på. Man skal selvfølgelig være bekendt med at man ikke kan sikre kvaliteten i lige så høj grad som hvis man havde betalt et antropologisk konsulenthus for at lave samme undersøgelser, men jeg synes det vejer meget godt op. Her får man 24 antropologistuderende frem for måske en eller to konsulenter. Så jeg tænker at det samlet set er rigtig godt givet ud”.

Tid til mere

Det er især muligheden for at få foretaget et stykke arbejde som arbejdstiden ellers ikke tillader der er en stor gevinst ved et studentersamarbejde. Nikoline fortæller blandt andet at hun ikke har ”tid til at tage to uger ud og lave interviews og feltarbejde, for efterfølgende at analysere og kode materialet. Så samarbejdet med de antropologistuderende er en måde at få noget viden og indsigt på som vi ellers ikke vil få”. Hun minder også om at man som samarbejdspartner har rettighederne til at tage det man vil bruge, samtidig med at man har hjulpet de studerende – ”jeg har på fornemmelsen at de synes det var sjovt og spændende at hjælpe os med at lave noget, vi har brug for”.

Derudover er det netop de studerende der lægger det store stykke arbejde, imens man som samarbejdspartner skal sætte rammerne: ”Der var ikke særlig meget arbejde i det fra min side. De studerende var meget selvkørende. Jeg bookede overnatning til dem og sørgede for frokost den dag, de ankom – og sikrede mig, at de kom godt i gang. Derudover skrev jeg en nyhed til kommunens hjemmeside om at der kom 24 studerende, så samsingerne var klar over, at mulige forespørgsler om interviews og lignende havde et kommunalt formål – det var ikke kun et universitetsprojekt, men noget, der rent faktisk kunne komme til at få praktisk gavn på øen”.

Positiv oplevelse

Den lille arbejdsbelastning er også afspejlet i forventningerne til de studerende: ”Hverken mine eller min chefs forventninger var særligt store eller præcise inden de studerendes ankomst. Vi synes bare at det var et sjovt projekt, og vi var spændte på hvad de fandt ud af”. Forventningerne blev heldigvis overgået, og Nikoline såvel som hendes chef har kunnet tage en masse med sig: ”Vi er blevet meget positivt overraskede. Og jeg fornemmer også, at vores endelige rapport, som jeg har skrevet på baggrund af alle resultater, er blevet modtaget meget positivt i det politiske system i kommunen". 

Samarbejde med mening

Samarbejdet indgår som en del af et større arbejde i Samsø Kommune hvor der er blevet indsamlet en stor mængde viden. Her kommer rapporten med de studerendes indsigter "til at få betydning i vores videre arbejde med, hvordan vi kan tiltrække flere tilflyttere til Samsø samt skabe bedre vilkår for dem, der flytter herover". Nikoline understreger, at ”det fede ved samarbejdet er at vi har fået rigtig, rigtig meget god viden. Meget af det, de studerende har peget på, har vi haft en idé om. Nu har vi i højere grad evidens for, at det er sådan, det forholder sig ude i det virkelige liv. Så samarbejdet har bestemt givet god mening".  Samsø Kommune er positivt indstillet på at indgå endnu et samarbejde på et senere tidspunkt, hvis den rette mulighed byder sig.

Selve forløbet

Om selve forløbet fortæller Nikoline: ”De studerende var på øen af to omgange. De var i alt seks grupper á fire elever, og var på Samsø tre grupper ad gangen. De lavede interviews, havde uformelle samtaler med beboere og deltog i diverse aktiviteter på øen. Efter to-tre dag tog de hjem igen og arbejdede videre med deres indsamlede materiale. De studerendes undersøgelser havde fokus på, hvilke overvejelser der ligger til grund for at flytte til Samsø, samt hvad det indebærer at flytte og skabe sig en hverdag på øen. Den 7. maj var Erhvervs- og Turistchefen i Samsø Kommune, Mette Løkke, og jeg på Moesgaard for at høre alle gruppernes præsentationer. Jeg noterede mig alt det, jeg synes var relevant, og fik desuden tilsendt alle seks præsentationer. På baggrund af det udarbejdede jeg en samlet rapport og inddelte de gennemgående pointer i nogle temaer. Rapporten er efterfølgende blevet fremlagt for Samsø Kommunes Erhvervs- og Bosætningsudvalg. Vores borgmester, Marcel Meijer, er også blevet præsenteret for den, så den er blevet integreret i kommunen. Vi inviterede også to af grupperne til Samsø for at fremlægge deres projekter for Erhvervs- og Bosætningsudvalget”.

Et godt råd til samarbejde med studerende

Derudover anbefaler Nikoline også at man laver et godt forarbejde: ”Vi formulerede fire problemstillinger, som de studerende skulle arbejde med, hvilket jeg tænker er en god idé for at få så meget ud af samarbejdet som muligt. De studerende er rigtig dygtige og leverer en stor mængde viden. De vil gerne lave noget brugbart, så man kan lige så godt bruge tid på at formulere, hvad der giver mening for én og være skarp på, hvad man gerne vil have ud af samarbejdet. Jeg skrev ca. halvanden side om den aktuelle bosætningssituation på Samsø, hvad vi arbejder med i øjeblikket og hvad, vi gerne vil vide mere om – og arbejde endnu mere med. Det sendte jeg til Kasper, som sikrede at vores udkast til problemstillinger passede ind i deres undervisningsforløb. Det var godt at have en dialog om, hvad begge parter skal have ud af samarbejdet – fordi begge parter får jo rigtig meget ud af det, hvis man gør det ordentligt fra starten”.

 


Fakta

Samarbejdet mellem Antropologi og Samsø Kommune var en del af kurset ”Antropologi i praksis”, hvor der både blev samarbejdet med Samsø Kommune, Aarhus Festuge og Will&Agency samt Maltfabrikken i Ebeltoft. Bag kurset står underviser Kasper Tang Vangkilde. Samarbejdet med Samsø Kommune kan man også læse mere om hos TV2 Østjylland.