Det arkæologiske materiale bag et nyt studie blev udgravet for en del år siden, men som Søren M. Sindbæk, professor i arkæologi og tilknyttet UrbNet, forklarer, så er det tit sådan i arkæologi, at genstande bliver udgravet, fordi de ligger i vejen for noget, der skal bygges.

Det arkæologiske materiale kan således ligge på museer og vente på, at der er forskere, der får tid og midler til at nærstudere det. Det har også været tilfældet med materialet bag det netop udgivne studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift “Journal of Archaeological and Anthropological Sciences”.

Det geografiske omdrejningspunkt for selve studiet er Ribe, som Søren M. Sindbæk betegner som en arkæologisk guldgrube. Ribes historie går, som hans team har belyst i tidligere studier, helt tilbage til et par generationer før vikingetiden som Skandinaviens tidligste by. Det betyder også, at der er ting, der er bevaret der, som ikke er bevaret andre steder. 

Ribe som omdrejningspunkt

En af de mest specielle ting, der er fundet i Ribe, er en stribe værksteder for metalhåndværk, som man kun kender nogle få steder, og ingen andre steder er materialerne så godt bevaret som i Ribe. De værksteder, arkæologerne især har kigget på, er nogle, hvor der er blevet lavet mange bronzesmykker eller rettere kobberlegeringer af forskellig art; Bæltespænder, beslag til kister, våbendele, dragtsmykker med videre.

”Metalhåndværk fra de her værksteder er særligt interessant. Med metalhåndværk kan man i modsætning til tekstil for eksempel følge hele historien fra materialernes oprindelse, hvordan de bliver lavet, og i tilfældet Ribe kan vi følge det over 150 år, hvordan man lærer nye teknikker, og hvordan håndværket ændrer sig. Så grundlæggende har det givet os en stor mulighed for at forstå, hvad der sker kulturelt, når verden begynder at globalisere sig i vikingetiden,” forklarer Søren M. Sindbæk.

Fra genbrugsindustri til globaliseret håndværk

Der er tidligere lavet analyser inden for metalhåndværk i vikingetiden - også i de seneste år og på baggrund af mange nye metoder, men typisk har man målt på færdige smykker eller enkeltstående genstande fra værkstederne. Man har ikke fulgt hele cyklus, som tilfældet er med det nye studie. 

Det er med andre ord det første studie, hvor arkæologer, ifølge Søren M. Sindbæk, lukker op for forståelsen og hele udviklingsprocessen af metalhåndværket. Ved hjælp af såkaldte geokemiske metoder har forskerholdet bag undersøgelsen således kunnet følge hele produktionskæden fra råmaterialer gennem datidens velbevarede støbeforme og smeltedigler til de færdige produkter.

”Vi kan for eksempel se stor forskel fra de tidlige værksteder i 700-tallet, hvor meget af det metal, der kommer ind, er genbrugsmetal - men når vi så kommer ind i den rigtige vikingetid i 800-tallet, er der kommet meget mere styr på forsyningerne og arbejdsprocesserne. Der kan man se, at man får helt frisk og meget præcist legeret metal formodentlig fra et sted i Central Europa - så der har de mere kontrol over råmaterialerne,” forklarer Vana Orfanou, hovedforfatter på den videnskabelige artikel, om bevidstgørelsen af materialevalg og fortsætter:

”Den bevidstgørelse hænger selvfølgelig sammen med, at man har været i stand til at specialisere sig og øge produktionen, da søfart gjorde det muligt at få adgang til andre markeder i Skandinavien. I vikingetiden viser der sig nogle meget klare mønstre. For eksempel foretrækker man til bestemte typer smykker helt ren messing, der stråler som guld. Mens nøgler til skrin putter man gerne en smule bly ind i, måske fordi det gør det lettere at få metallet til at flyde ud i alle hjørner af formen. Det sidste ved vi ikke helt, men vi ved i hvert fald, at de bruger materialer på bestemte måder. Det er simpelthen en del af den professionalisering, som finder sted, i sidste ende på grund af vikingetidens sejlads, der gør det muligt at få fat på materialer meget målrettet og dermed også bruge det mere målrettet.”

Bag om forskningen

• Studiet har som det første udforsket vikingetidens metalhåndværk ved at følge hele produktionskæden fra råmaterialer gennem støbeforme og smeltedigler til færdige produkter. Studiet er et eksempel på arkæometri - metoder, hvor man bruger naturvidenskabelige og teknologiske metoder i forbindelse med arkæologiske undersøgelser.
• Samarbejdspartnere i forbindelse med projektet er Sydvestjyske Museer samt AGiR ved Geoscience på Aarhus Universitet.
• Finansieret af Danmarks Grundforskningsfond med bevilling DNRF119 Centre of Excellence for Urban Network Evolutions (UrbNet)
• Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift:  “Journal of Archaeological and Anthropological Sciences”: On diverse arts: crucible metallurgy and the polymetallic cycle at Scandinavia’s earliest Viking town, Ribe (8th-9th c. CE), Denmark

Kontakt

Professor Søren M. Sindbæk
Institut for Kultur og Samfund
Afdeling for Arkæologi
Center for Urban Network Evolutions (UrbNet)
Aarhus Universitet
Mail: farksms@cas.au.dk
Mobil: +45 4087 8334