Hvad betyder noget for, hvor meget eleverne lærer i skolen? Er det afgørende, hvor mange timers undervisning, der er i faget? Eller om der sidder 20 eller 25 elever i klassen? Nej, det er det faktisk ikke, når man kigger på resultaterne fra mange årtiers internationale, sammenlignende undersøgelser.

Alligevel var ønsket om en længere og mere varieret skoledag et af omdrejningspunkterne i den seneste danske skolereform, ligesom spørgsmålet om klassekvotienter ofte fylder i skoledebatter. Og det er netop spørgsmålet om, hvilke forskelle der reelt gør en forskel, som skal vendes, når godt 200 uddannelsesforskere og –beslutningstagere samles i København fra 26. til 28. juni på DPU, Aarhus Universitet. Her vil de diskutere de seneste forskningsresultater lavet på baggrund af data fra IEA, der står bag store internationale sammenlignende undersøgelser af skoleelevers færdigheder inden for matematik og naturfag (TIMMS) læsefærdigheder (PIRLS), politisk dannelse (ICCS) og computer- og informationskompetencer (ICILS). 

”Det er nogle af de dygtigste forskere på feltet, der samles for at diskutere ud fra en fælles interesse i, hvordan skolen kan blive bedre for ungerne, hvordan man didaktisk kan arbejde forskelligt, og hvad man gør i forskellige landes skolepraksisser. Vi kan måske få øje på områder inden for vores eget skolesystem, hvor vi kan punktere nogle myter,” fortæller Christian Christrup Kjeldsen, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet og leder af Nationalt Center for Skoleforskning, som står for de danske bidrag til IEA.

Et spadestik dybere

Christian Christrup Kjeldsen peger blandt andet netop på at argumentet om, at længere og mere varierede skoledage eller lavere klassekvotienter giver dygtigere elever, ikke giver genklang i forskningen.

”De internationale IEA- undersøgelser har gentagne gange vist, at der ikke en sammenhæng mellem, hvor dygtige eleverne er, og hvor mange timer de bruger i faget. Der er ikke den simple sammenhæng – det, der betyder noget, er, hvad der foregår i timerne. Havde man lyttet til det, havde skolereformen i vores egen lille andedam måske set anderledes ud,” siger han.

Det samme gælder i forhold til diskussioner om klassestørrelsen.

”Selvfølgelig kan man på et tidspunkt nå en rimelighedens grænse for, hvor mange elever der kan være i en klasse. Men det er ikke så enkelt, at små klasser lærer bedre end store. Derfor er der behov for at gå et spadestik dybere og undersøge, hvordan eleverne oplever undervisningen, og hvad det betyder for deres læring. Vi kan fx se, at det betyder noget, hvorvidt eleverne oplever engagerede lærere og undervisere. Hvad skal der så til? Det handler ikke kun om linjefagskompetencer, der er også andre steder, man skal have fat. Og det er nogle af de spørgsmål, vi fremadrettet skal se på i regi af IEA-studierne,” fortæller han.

Bygger på forskernes interesse

Selv om mange måske forbinder undersøgelser af skoleelevers kompetencer med et moderne fokus på test, sammenligninger og konkurrenceevne, er det et redskab med mange år på bagen. IEA har siden 1958 sammenlignet elever fra forskellige lande og uddannelsessystemer på kryds og tværs.

”Hovedformålet er ikke at lave rankings mellem lande, men at blive klogere på en skolepraksis, ” siger Christian Christrup Kjeldsen og peger også på et andet punkt, hvor IEA-studierne skiller sig ud:

”Det særlige ved IEA er, at organisationens studier bygger på forskeres interesser og ikke økonomiske interesser fra Verdensbanken eller OECD. Samtidigt er der tale om et tæt samarbejde mellem skolens aktører. Det er også vigtigt for os, der laver IEA-studierne, at vi bliver i stand til at svare på nogle af de spørgsmål, den enkelte lærer finder relevant ude i den daglige praksis,” siger Christian Christrup Kjeldsen.

Fokus på demokratisk dannelse

I stedet for at fokusere på de statistisk signifikante forskelle skal forskerne på konferencen gennem en række forskellige foredrag og workshops fokusere på de forskelle, der har en substantiel betydning.

”I år vil vi blandt andet have fokus på seneste offentliggjorte resultater af IEA’s ICCS-studie fra 2016, som undersøger elevernes kompetencer i politisk dannelse og medborgerskab. Det var en undersøgelse, hvor Danmark lå helt i top. Her skal vi diskutere, hvad det er, der kan forklare, at man i ét land blandt de unge mennesker har et bestemt syn på lige muligheder og rettigheder mellem kønnene, mens man i et andet land har et andet syn. Hvordan er fx sammenhængen mellem et åbent, diskuterende klasserumsmiljø og elevernes demokratiske dannelse?” siger Christian Christrup Kjeldsen.

Mere end 60 forskellige lande deltager i IEA’s studier, der, selv om de dækker en bred vifte af kompetencer inden for læsning, matematik, naturfag, it og demokratisk dannelse, har samme hovedformål: At blive klogere på hvordan man skaber en skolepraksis, som bedst muligt resulterer i, at eleverne lærer det intenderede curriculum. IEA’s studier gentages med 5 års mellemrum, så udviklingstendenser kan følges. Det er dog forskelligt, i hvilket omfang de forskellige lande har deltaget i undersøgelserne.

Når hele vejen rundt

Christian Christrup Kjeldsen er koordinator for den danske del af TIMMS-studiet, som undersøger elevernes kompetencer i matematik og naturfag. Her deltager Danmark med studier af eleverne på 4. klassetrin, mens vores nordiske naboer undersøger både 4. og 8. klassetrin og dermed har en bedre indsigt i en populations udvikling.

”Det interessante med TIMMS og de andre IEA-studier er, at det er en test, som selvfølgelig tester for elevernes faglighed, men den er kombineret med baggrundsspørgeskemaer og inkluderer også forældrene, lærerne og skoleledelsen. Vi kommer med andre ord hele vejen rundt, og ofte er det ikke selve testen, men nogle af de andre resultater, der er det mest interessante,” forklarer Christian Christrup Kjeldsen.

Læs mere om konferencen

Læs mere om de enkelte IEA-undersøgelser

Kontakt

Nationalt Center for Skoleforskning
Christian Christrup Kjeldsen
Mobil: +4551370188
kjeldsen@edu.au.dk
 

FAKTA

IEA er en international forskningsorganisation fra 1958 med medlemmer fra 60 lande. Mere end 100 forskellige uddannelsessystemer deltager i IEA’s studier. 

PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study) er en international undersøgelse af læsekompetence i 4. klasse. Undersøgelsen har været gennemført i 2001, 2006, 2011 og 2016. Danmark har deltaget siden 2006.

TIMMS (Trends in International Mathematics and Science Study) er en international undersøgelse af kompetencer i matematik og naturfag. Danmark har deltaget i 1995, 2007, 2011 og 2015 på 4. klassestrin.

ICCS (International Civic and Citizenship Education Study) er en international undersøgelse af skolens arbejde med de unges politiske dannelse. ICCS er blevet gennemført i 2009 og 2016 blandt elever på 8. klassetrin. Danmark har deltaget begge gange. 

ICILS (International Computer and Information Literacy Study) er en undersøgelse af computer- og informationskompetencer hos skoleelever på 8. klassetrin. ICILS er gennemført i 2013 og 2018 og Danmark har deltaget begge gange.